Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/10-09   -   Pressemeddelelse

Gør oliesheiken ked af det

Et forsøgsprojekt i Hjørring gør op med fordommene om, at det er dyrt og besværligt at energirenovere og nyindrette gamle, energislugende huse, så de bliver næsten selvforsynende med varme.

Det forventede årlige varmebudget i et nyrenoveret typehus fra 1966 på Brorsonsvej i Hjørring falder fra ca. 20.000 kr. til et par tusinde kroner om året.

Det fremgår af det netop udkomne nummer af magasinet "træ" fra Træsektionen under Dansk Byggeri.

Det bærende princip i passivhus-konceptet - udover maksimal udnyttelse af solens gratisvarme - er, at alle kuldebroer skal elimineres, og huset gøres helt tæt.

Som en af konsekvenserne er monteringen af vinduerne foregået på en måde, der giver meget lavt energitab, og samtidig bidrager de til boligens opvarmning med 360 kWh om året.

Hos bygherren, ejendomsfirmaet Parvenu, siger Juel Hørlyck, at ombygningen har været nøje registreret og dokumenteret i samarbejde med en kreds af landets førende specialister inden for klimavenligt og bæredygtigt byggeri.

Markedet for denne type af energirenovering er meget stort. Der er ca. 452.000 parcelhuse fra 60'erne og 70'erne. Blot ved at skifte vinduerne fra almindelige tolags termoruder til energiruder kan CO2-udledning fra opvarmning af boliger mindskes med ca. 10 procent.

Skifter man i stedet fra tolags termoruder til super lav-energivinduer i de samme huse, kan der spares helt op til 15 procent. Regnestykket bliver endnu bedre, når andre hustyper end parcelhuse bliver inddraget.

Foto: Huset på Brorsonsvej i Hjørring bliver forvandlet fra energisluger til energi-rigtigt.

Foto: Juel Hørlyck foran huset, som det så ud, før renoveringen gik i gang.

Foto: En 3D-tegning af det færdige hus. Varmebudgettet bliver reduceret med 90 procent.

http://www.traesektionen.dk/C1257228004A0004/0/88BC5D0DDC71D4BBC125765B00362038/$FILE/trae-vol-2.pdf

Relevant information

http://www.traesektionen.dk/


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater