Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-09   -   Pressemeddelelse

Træ er redningsplanken til bedre miljø

Træ er en redningsplanke til et bedre miljø. Det siger seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani fra det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i det nyeste nummer af magasinet træ.

"Træ kan ikke alene løse klodens problemer med klima og CO2. Men en af de store fordele ved træ og andre plantematerialer er, at de fungerer som lager for CO2, der altså ikke slippes ud i atmosfæren. Træ, der bruges til fx bygningsdele, har generelt en temmelig lang levetid. Og dermed bindes CO2 lige så længe. Når træprodukter så når enden af deres levetid, kan deres energi oven i købet udnyttes i kraft/varme-anlæg. Så sker der selvfølgelig et CO2-udslip, men hvis bare mængden af afbrændt træ erstattes af ny skov, går regnestykket i nul", påpeger forskeren.

I magasinet "træ" fra Træsektionen i Dansk Byggeri bakker miljøminister Troels Lund Poulsen op om træ som et vigtigt materiale i kampen for et bedre miljø:

"Oplagringen af CO2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning. Nye skove giver desuden mange andre goder som muligheder for friluftslivet, øget biodiversitet, produktion af miljøvenlige produkter og beskyttelse af grundvand."

"Regeringsaftalen om Grøn Vækst fastholder skovrejsningen på nogenlunde samme niveau. Der gives fortsat tilskud til privat skovrejsning. Således afsættes i finanslovsforslaget for 2010, 70 mio. kr. til
privat skovrejsning og 30 mio. kr. til statslig skovrejsning", understreger miljøministeren over for magasinet "træ".

"Træ" bringer også et indlæg fra Professor Claus Felby, Skov og Landskab på det Biovidenskabelige Fakultet. Han understreger, at træ har den laveste klimabelastning sammenlignet med beton, stål og i særdeleshed aluminium.

"Anvender vi træ rigtigt, er der derfor en meget høj effekt på klimaet", siger han til magasinet fra Træsektionen i Dansk Byggeri.

Læs "træ" her:
http://www.traesektionen.dk/C1257228004A0004/0/88BC5D0DDC71D4BBC125765B00362038/$FILE/trae-vol-2.pdf

Relevant information

http://www.traesektionen.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater