Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-10   -   Pressemeddelelse

Virksomheder i hovedstaden skal betale 1,9 mia. kroner i særskat

Dækningsafgiften rammer virksomhederne i hovedstadsområdet hårdt. Virksomhederne skal i år betale knapt to milliard kroner i særskat - heraf henter Københavns Kommune den ene milliard.

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at hovedstadskommunerne i år opkræver 1,9 mia. kroner i særskat fra erhvervslivet gennem den såkaldte dækningsafgift. Til sammenligning var tallet sidste år 1,8 mia. kroner og selvom stigningen i afgiftens provenu primært skyldes stigninger i de ejendomsvurderinger, som udgør beregningsgrundlaget for afgiften, er Dansk Byggeri er alligevel stærkt bekymret over situationen.

- Virksomhederne er hårdt presset på likviditet og økonomi i det hele taget for tiden. Derfor er det alvorligt, når virksomhederne nu oven i købet skal betale godt 125 mio. kroner mere end sidste år, siger Per Engsø Larsen, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden.

Virksomhederne i Københavns Kommune skal tilsammen af med en mia. kroner, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Til gengæld skal virksomhederne i Ballerup Kommune betale 30 mio. kroner mere i forhold til sidste år, og virksomhederne Gladsaxe skal betale 17 mio. kroner mere end sidste år. Der er dog også kommuner, hvor provenuet falder, for eksempel i Gentofte, hvor provenuet falder fra 88 mio. kroner til godt 82 mio. kroner.

Det er primært kommunerne i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Sydøstjylland, der opkræver dækningsafgiften, som Per Engsø Larsen betegner som en urimelig og konkurrenceforvridende særskat.

- Kommunerne bør kunne se fornuften i ikke at ekstrabeskatte det erhvervsliv, som man er afhængig af, i stedet for at udnytte deres position og beliggenhed til at kræve ekstra penge ind. Virksomhederne er jo med til at sikre kommunernes skattegrundlag ved indtjening og fastholdelse af lokal beskæftigelse, siger Per Engsø Larsen

Fakta:

Det er de enkelte kommunalbestyrelser, som beslutter, om der skal opkræves dækningsafgift fra de lokale virksomheder. Dækningsafgiften beregnes af den del af forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. og der kan opkræves afgift på mellem en og ti promille.

Hele analysen om kommunernes dækningsafgift kan læses på www.kommunalperformance.dk

Yderligere oplysninger:

Per Engsø Larsen, formand Dansk Byggeri Hovedstaden, telefon 44 94 11 66
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater