Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/02-10   -   Pressemeddelelse

Overenskomsterne er opsagt

LO og DA har aftalt samlet opsigelse af overenskomsterne. Dermed er alle overenskomster på Dansk Byggeris område også opsagt.

LO og DA har aftalt, at alle overenskomster, der kan opsiges til 1.marts, betragtes som opsagt. Det betyder, at alle overenskomster på Dansk Byggeris område hermed er opsagt, og aftalen mellem LO og DA bevirker, at Dansk Byggeri undgår selv at skulle opsige overenskomsterne med modparterne.

Der er under aftalen mellem LO og DA mere end 600 overenskomster individuelt, og aftalen er derfor også en praktisk løsning på noget af det papirarbejde, overenskomstfornyelsen medfører.

Aftalen er i forlængelse af den rammeaftale om overenskomstfornyelsen, som LO og DA indgik den 11. november.

Det fremgår også af dagspressen, at fagbevægelsen fredag udsender konfliktvarsel, hvilket betyder, at en eventuel konflikt kan iværksættes fra den 1. marts.

Yderligere oplysninger:
Børge Elgaard, direktør, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 57, mobil: 40 35 32 26
Mogens Hjelm, pressechef, Dansk Byggeri, mobil 40 29 92 32

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater