24/02-10
-
Pressemeddelelse
Forhandlinger i byggeriet begynder onsdag
Efter aftalen på industriens område vil byggeriet tage hul på forhandlingerne
Som traditionen byder har også byggeriet afventet en aftale på industriområdet. Efter aftalen sent søndag aften er der åbnet op for forhandlinger på en lang række andre overenskomstområder.
Byggeriets parter har siden brugt tid på at granske det opnåede resultat, og nu er der også aftalt at sætte forhandlingerne på bygge- og anlægsområdet i gang.
De første møder er aftalt til at gå i gang onsdag kl. 13.00, og forhandlingerne på bygge- og anlægsområdet mellem Dansk Byggeri og 3F og TIB vil foregå i Dansk Byggeris hovedkvarter på Nørre Voldgade.
Kontakt:
Direktør Børge Elgaard, Dansk Byggeri, på telefon 40 35 32 26
Pressechef Mogens Hjelm på 40 29 92 32
Relevant information
http://www.danskbyggeri.dk