Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-10   -   Pressemeddelelse

Egetræ kræver hurtigt tørrende beton

Hvis nylagte egetræsgulve skal undgå misfarvede kanter, er løsningen selvudtørrende beton, en effektiv fugtmembran og vejledende fugtmålinger.

Misfarvning af nylagte egetræsgulve kan undgås, men forudsætningen er, at de projekterende er opmærksomme på restfugten i undergulvets beton og derfor vælger hurtigt selvudtørrende beton.

- Det er ganske vist ikke betonens vandindhold i sig selv, der er synderen. Det er ammoniakdampe fra betonens indhold af flyveaske, der skaber misfarvningen, fortæller teknisk konsulent i Gulvbranchen, Mikael Mortensen, og fortsætter:

- Ved at bruge selvudtørrende beton, undgår man den fugt, som er bæremediet for ammoniakdampene. Dermed undgår man også misfarvning.

. Gulvbranchens holdning er, at løsningen begynder i det foreskrivende led og fortsætter med udlægningen af den rigtige type beton som undergulv.

- Derefter er det gulventreprenørens ansvar at montere en effektiv dampspærre, og endelig bør entreprenøren i samarbejde med byggeriets tilsynsførende sikre sig, at der foretages kontrolmåling af restfugten i undergulvet, inden montagen af egetræsgulvet påbegyndes, siger Mikael Mortensen.

Årsagen til problemet er ifølge Teknologisk Institut betonens og cementens indhold af flyveaske. Flyveasken er et restprodukt fra forbrændingsanlæggenes røggasrensning, der gennemføres bl.a. med tilsætning af ammoniak.

Gulvbranchen ser gerne et krav om selvudtørrende beton som undergulv for egetræ indskrevet i Bygningsreglementet.

- Det er det ikke endnu. Derfor gør vi os stor umage med at kommunikere det her til arkitekterne, så de i fremtiden altid foreskriver selvudtørrende beton, når gulvene er af egetræ, understreger Gulvbranchens konsulent, Mikael Mortensen.

Yderligere oplysninger, kontakt:
Mikael Mortensen, teknisk konsulent, telefon 72 16 01 92
Mikkel Røddik, journalist, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 37

Billedtekster:

Beton-eg 1
Egetræsgulve misfarves ikke, hvis undergulvets beton er hurtigt udtørret og dampspærren korrekt monteret.

Beton-eg 1-2
Teknisk konsulent i Gulvbranchen Mikael Mortensen.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater