Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/03-10   -   Pressemeddelelse

Kickstart København - kickstart byggebranchen

Dansk Byggeri glæder sig over aftalen "Kickstart København", som sikrer bygge- og anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 500 mio. kroner over de næste år.

Dansk Byggeri Hovedstaden roser Københavns Kommune for anlægspakken "Kickstart København". Det er afgørende i den økonomiske krise, at der kan skabes politisk enighed om et stort investeringsløft i Hovedstaden. Investeringerne vil sætte gang i en række bygge- og anlægsaktiviteter, hvilket ikke kun gavner en stærkt nødlidende branche, men også erhvervslivet bredt set, og det vil medføre et betydeligt antal arbejdspladser til gavn for ledigheden.

"Kickstart København" er en aftale, der sikrer bygge- og anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 500 mio. kroner over de næste år - vel at mærke oven i de allerede budgetlagte 10 mia. kroner. Der er tale om investeringer i nybyggeri på institutionsområdet og til renovering af kommunale ejendomme, hvilket i mange tilfælde vil give et tiltrængt løft.

Per Engsø Larsen, der er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, siger om aftalen:

- Vi har noteret os, at Københavns kommune vil bygge sig ud af krisen. Det er et godt signal at sende til en branche, der er hårdt ramt af krisen, og hvor vi hver dag hører om virksomheder, der må sende gode håndværkere hjem, fordi ordrebogen er tom.

Der er et betydeligt beskæftigelsespotentiale i aftalen både her og nu og på langt sigt. Det vil betyde bedre forårshumør i branchen og blandt de ledige. Det støttes af, at aftalen indeholder målsætninger om, at det skal gå hurtigere med den kommunale sagsbehandling, der også både skal være mere gennemskuelig og ensartet. Dansk Byggeri Hovedstaden forventer derfor hurtigt at se opgaver i udbud, og at den efterfølgende sagsbehandling for byggesagerne bliver kort, så det bliver muligt snarest at få genansat de ledige håndværkere.

- Jeg er glad for de intelligente investeringer i infrastrukturanlæg, som eksempelvis etableringen af en Nordhavnsvej fra Lyngbyvej. Det er ikke alene en trafikinvestering, men også en nødvendig investering for bolig- og erhvervsudviklingen i Nordhavn. På samme måde er vi glade for de elementer i aftalen, der vil forbedre mulighederne for at komme i gang med de øgede statslige bygge- og anlægsinvesteringer på Rigshospitalet og på Panumområdet, siger Per Engsø Larsen.

Dansk Byggeri Hovedstaden er tilfreds med, at Københavns kommune har fokus på byggeri med en grøn profil. På den baggrund vil branchen få mulighed for an anvende de energi- og miljørigtige løsninger, der er udviklet i samarbejdet mellem byggematerielbranchen og virksomhederne.

Yderligere oplysninger, kontakt:
Per Engsø Larsen, formand Dansk Byggeri Hovedstaden, mobil 40 40 74 45
Niels Tolstrup, chefkonsulent Dansk Byggeri, mobil 20 65 98 40
Henriette Døssing, journalist og pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16

Billeder :
http://billeder.danskbyggeri.dk/download/Site/index.jsp?recordID=12703


Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater