Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/03-10   -   Pressemeddelelse

Læs det nye bygningsreglement

Danmark skal have et nyt bygningsreglement, BR2010, og forslaget til reglementet er nu i offentlig høring. De væsentligste ændringer kommer til at ske på energiområdet, hvor der vil være stramninger, så målene i regeringens strategi for energireduktion i bygninger kan nås.

Dansk Byggeri inviterer alle medlemmer til at læse og kommentere forslaget, og forslaget til reglementet er derfor lagt ud på organisationens hjemmeside www.danskbyggeri.dk. Alle medlemmer kan sende deres kommentarer til Dansk Byggeris erhvervstekniske afdeling på mailadressen BR2010 @ danskbyggeri.dk. Bemærkningerne vil blive medtaget i et samlet svar til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Samtidig bliver repræsentanter fra alle Dansk Byggeris sektioner inviteret til dialogmøder, hvor BR2010 bliver gennemgået, og hvor der er mulighed for at få en nærmere snak om teksten.

- Dansk Byggeri forsøger at skabe så bred en debat som muligt, så alle interesserede får et fornuftigt talerør. Normalt er høringsfasen på et nyt bygningsreglement en sag for folk, som er meget fokuseret på detaljer, men denne gang er ændringerne i energiafsnittet så gennemgribende, at vi gør noget særligt, for at få så mange som muligt i tale. Ændringerne får betydning for rigtig mange medlemmer af Dansk Byggeri, og vi håber på, at mange tager aktivt del i høringsfasen, siger afdelingschef Eva Kartholm.

Interesserede medlemmer skal være opmærksomme på, at bemærkninger der ønsker medtaget i Dansk Byggeris høringssvar, skal være indsendt inden den 26. april 2010.

- Når BR2010 træder i kraft i løbet af efteråret, vil Dansk Byggeri naturligvis afholde orienteringsmøder for medlemmerne, så alle kan blive oplyst grundigt om det nye regelsæt, lover Eva Kartholm.

Kontakt:
Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, telefon 20 20 01 98
Kommunikationskonsulent Anja Binderup telefon 25 66 63 07

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater