31/03-10   -   Pressemeddelelse

Erhvervsuddannelser skal være attraktive

Tirsdag den 6. april offentliggøres Dansk Byggeris nye uddannelsespolitik. Politikken sætter fokus på, at erhvervsuddannelser fremover skal være attraktive.

Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse har i alt for lang tid betydet, at fokus har været på at få unge med svage faglige og personlige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er tid til at fokusere på, at erhvervsskolernes primære opgave er at uddanne højt kvalificerede faglærte til fremtidens arbejdsmarked.

- Vi underkender ikke målsætningen om, at langt flere skal have en ungdomsuddannelse. Det skal der naturligvis fortsat arbejdes seriøst på. Men vi kan bare konstatere, at det uddannelsespolitiske arbejde de sidste år næsten udelukkende har handlet om at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne. Det skal være slut. Det uddannelsespolitiske arbejde skal også handle om, hvordan vi sikrer attraktive erhvervsskoler, der leverer uddannelser af høj kvalitet, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Erhvervsskolernes image er et af de emner, som bliver behandlet i Dansk Byggeris nye uddannelsespolitik, og som Dansk Byggeri vil sætte fokus på i de kommende år.

Desuden skal rammerne for, at erhvervsskolerne kan levere høj kvalitet og være attraktive uddannelsessteder, være i orden. Det nytter ikke, at skolerne skal slås med elever, der ikke er uddannelsesparate. I dag kan alle blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der er ingen krav om kvalifikationer og færdigheder ved skolestart.

- Vi foreslår, at erhvervsskolerne skal have indflydelse på, hvem de optager på de enkelte uddannelser. Til gengæld skal de så ikke længere bare have penge for, hvor mange og hvor længe eleverne går på grundforløbet. De skal i langt højere grad end i dag finansieres gennem færdiggørelsestaxametre - altså en pose penge pr. elev, der består grundforløbet, siger Louise Pihl.

Kontakt
Afdelingschef Louise Pihl, telefon 25 66 63 12
Kommunikationskonsulent Anja Binderup, telefon 25 66 63 07

Fakta
I Dansk Byggeris nye uddannelsespolitik er nogle af indsatsområderne:
- Optagelsessamtaler, så unge på erhvervsuddannelserne er klar til at starte på den uddannelse, de har valgt.

- Ny finansieringsmodel på erhvervsskolerne. Skolerne skal have penge for elever, der består grundforløb, ikke for hvor længe og hvor mange, der går på grundforløb.

- Effektiv praktikpladsformidling.

- Markedsføring af erhvervsuddannelserne gennem samarbejde mellem erhvervsliv og vejledere. Og gennem Danmarksmesterskaber i erhvervsuddannelser.

- Erhvervslivets 10. klasse.

- Mulighed for højere niveau i erhvervsuddannelserne gennem overbygninger på erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau.

- Flere muligheder for at tage videregående uddannelser inden for bygge og anlæg.

Lovgrundlaget
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv har netop været sendt i høring og blev fremsat fredag den 26. marts 2010. Det oprindelige lovforslag så således ud:

§ 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. dog stk. 2 og 5.

Ministeren tilføjede efter høringen i bemærkningerne (fed skrift er forskellen):

Det foreslås i § 2 g, stk. 1, at det for alle elever, der forlader grundskolen og 10. klasse, og som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal vurderes for, om de besidder de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, forstået som enten en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx), en højere forberedelseseksamen eller en erhvervsuddannelse Vurderingen foretages af det UU eller af den skole, der har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.

Det vil sige, at ministeren har indskærpet, at vejledningen ikke skal møntes på specifikke uddannelser, men derimod på de forskellige ungdomsuddannelsesretninger.

Hele lovforslaget kan læses på retsinformation.dk :
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131084

Indflydelse på optagelse
I næsten alle andre dele af uddannelsessystemet har uddannelsesinstitutionerne indflydelse på, hvem der bliver optaget: Gymnasierne, erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne er alle enten primær eller sekundær aktør i forhold til optag.

Grundlæggende færdigheder fra folkeskolen
15 % af eleverne på erhvervsuddannelserne har utilstrækkelige forudsætninger i læsning og matematik. 25 % har utilstrækkelige forudsætninger i naturfag. For elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, er det tilsvarende tal 2 %

Karakterer har betydning for frafald
Næsten 50 % af eleverne på erhvervsskolerne, der ikke har bestået matematik og dansk i folkeskolen, dropper ud.

Taxametersystemet
Erhvervsskolerne får 91.300 kr. årligt i undervisnings-, bygnings- og administrationstaxameter for elever, der er indskrevet på erhvervsuddannelserne. 6.100 kr. udbetales, når eleven færdiggør uddannelsen.

Læs mere på http://www.danskbyggeri.dk/uddannelse

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk