Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/04-10   -   Pressemeddelelse

Stadig tilbagegang i byggeriet

Omsætningen i bygge- og anlægsbranchen i februar måned 2010 lå langt under omsætningen i samme måned sidste år.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at det indenlandske salg i bygge- og anlægsbranchen er faldet med knap 29 procent i forhold til sidste år, når der korrigeres for prisudviklingen.

- I februar måned ligger byggeriets omsætning næsten 29 procent under den omsætning man havde i februar 2009 - og hvis man sammenligner med to år tidligere, så er faldet altså på hele 43 procent, siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Hvis man sammenligner de seneste seks måneders omsætning med samme periode ét år tidligere, så er faldet på 25 procent, mens det er på hele 36 procent hvis man sammenligner med to år tidligere.

- Selvom en del af nedgangen i omsætningen kan tilskrives vinteren, og formentlig vil blive indhentet på et senere tidspunkt, så kan vinteren langt fra forklare hele nedgangen. Hvis man ser over de seneste skes måneder, hvor vinteren udgør en mindre del, så er omsætningen i bygge- og anlægsbranchen faldet med mere end en tredjedel - og det er altså noget, det kan mærkes i branchen, slutter Andreas Fernstrøm.

Yderligere information:
Økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, 72 16 01 44
Journalist og pressekonsulent Henriette Døssing, Dansk Byggeri, 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater