Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/04-10   -   Pressemeddelelse

1,6 milliarder kroner til kommunalt nybyggeri, anlæg og vedligeholdelse er brugt til andre ting

Kommunerne i Nordsjælland har gennem flere år undladt at bruge de penge, der har været budgetteret med til nybyggeri, anlæg og vedligeholdelse af bygninger og veje.


Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber for den del af opgaverne med vedligeholdelse, renovering og byggeri, som kommunerne køber af private virksomheder. Resultatet viser, at kommunerne i Nordsjælland har brugt 1,6 mia. kroner mindre end budgetteret i perioden 2000-2008. På landsplan er tallet godt 12 mia. kroner mindre end budgetteret.

I Nordsjælland er budgetafvigelsen størst i Hørsholm Kommune, som i den undersøgte periode har brugt 51,9 procent svarende til 262,8 mio. kroner mindre end budgetteret, mens man i Fredensborg har været bedst til at få budget og regnskab til at stemme overens. Således er budgetafvigelsen i Fredensborg Kommune på 3,4 procent.

Og det giver anledning til bekymring, at kommunerne ikke er bedre til at lægge og efterfølgende overholde deres budgetter. Det mener Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.

- Jeg undrer mig over, at kommunerne over en periode på ni år ikke har kunnet skabe overensstemmelse mellem budget og regnskab. Der kan selvfølgelig være en tilfældighed, at tingene ikke går, som planlagt - men det kan jo ikke være forklaringen på, at kommunerne gennem en så lang periode ikke har efterlevet deres egne budgetter, siger Jørgen Simonsen.

Han mener, at politikerne skal blive bedre til at foretage de nødvendige prioriteringer, også selvom det ikke er hverken en let eller behagelig opgave, og fortsætter:

- Hvis ikke politikerne tager fat på at få udbedret det vedligeholdelsesefterslæb, der mange steder tydeligt kan ses på de kommunale bygninger, kommer det i sidste ende til at betyde en endnu større regning til kommunerne - og dermed også til skatteborgere.

Jørgen Simonsen medgiver, at flere kommuner har benyttet sig af den ekstraordinære lånepulje for at sætte gang i en række bygge- og anlægsprojekter, men tilføjer, at de penge jo også skal betales tilbage.

Yderligere oplysninger, kontakt:
Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, mobil 40 50 26 40
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater