11/06-10
-
Pressemeddelelse
Risikoen for netbanksindbrud er reel
Dansk Byggeri kvitterer for Brian Mikkelsens udmelding om, hvilken løsning han vil anbefale. Det er positivt at se, at det mindretal af erhvervsorganisationer, der ønsker en lovmæssig løsning, også er blevet hørt.
- Vi har mange mindre virksomheder, der er dygtige til deres håndværk. Til gengæld har de ikke it-folk ansat, og det er derfor relevant at sidestille dem med almindelige forbrugere, når det gælder sikring af virksomheder mod tab, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mads P. Gede.
Han understreger, at Dansk Byggeri ubetinget støtter det lovforslag, som Finanstilsynet har udarbejdet, da det sikrer den bedste og billigste løsning.
Mads P. Gede fremhæver tre punkter:
- Bankerne, der har overblikket og det største kendskab til alle de konkrete trusler mod netbankskontiene, motiveres til at sikre et højt sikkerhedsniveau også for SMV-virksomhedernes netbank
- De årlige tab - under 2 mio kr. og nogle administrative udgifter - kan bankerne ifølge forslaget vælte over på kunderne. Det vil svare til ca. 50 kr./SMV/år.
- Alle SMV under 11 ansatte er sikret fra dag 1.
Den forsikringsmæssige løsning, som også er nævnt i arbejdsgruppens rapport, er teoretisk og dyr.
- Mellem 500 og 000 kr. i præmie for måske 100.000 SMV'er er en voldsom betaling for at dække 2-3 mio. kroners årlige tab, og hvis kun få tegner forsikringen, vil prisen stige voldsomt, for dem som gør.
Det betyder, at de endelige forsikringsbetingelser kan ende med at være så kradse, at den almindelige SMV'er alligevel ikke er dækket, hvis det går galt. Mange vil således blive fristet til ikke at tegne forsikringen, fordi præmien ikke står mål med en meget lille risiko.
- Ligesom det er fornuftigt, at alle sikrer deres hus med en brandforsikring, er det fornuftigt, at alle SMV'er er sikret mod tab ved netbanksindbrud. Risikoen er lille, men konsekvenserne for den enkelte SMV'er kan være fatale, slutter Mads P. Gede.
Yderligere informationer:
Erhvervspolitisk Konsulent Mads P. Gede, Mobil 24 60 05 22. Redaktør Martin K.I. Christensen, tlf. 72 16 01 53.
Relevant information
http://www.danskbyggeri.dk