17/06-10
-
Pressemeddelelse
Ny oldermand i Stenhuggerlauget vil sætte fokus på uddannelse
Stenhuggerlauget under Dansk Byggeri har fået ny bestyrelse og har valgt Ole Buchhave Grage som ny oldermand.
Ved den seneste generalforsamling har medlemsvirksomhederne i Stenhuggerlauget under Dansk Byggeri valgt Ole Buchhave Grage fra E. Nielsens Mekaniske Stenhuggerier A/S som ny oldermand. Den nye oldermand vil blandt andet arbejde på at samle laugets medlemmer og sikre vækst.
Desuden bliver uddannelse et særligt fokusområde for laugets arbejde i fremtiden:
- Vi vil arbejde for at optimere kompetencerne i branchen ved en række forskellige initiativer på uddannelsesområdet. Blandt andet vil vi implementere en "stenindustriarbejderuddannelse", sikre kvalitet i undervisningen på stenhuggeruddannelsen og medvirke til at der bliver gennemført efteruddannelseskurser, som er relevante for branchen, fortæller Ole Buchhave Grage.
Stenhuggerlauget i Danmark henvender sig til stenhuggere og virksomheder med hel eller delvis industriel stenproduktion som forretningsgrundlag. Stenhuggere producerer og renoverer gravsten, restaurerer sandsten, udfører facadebeklædninger, bordplader og gulve i granit, marmor og andre natursten.
Stenhuggerlauget er identisk med Stenhuggersektionen, som er en faglig sektion under Dansk Byggeri. Sektionen består af lidt over 40 virksomheder.
Læs mere på
www.stenhuggerlauget.dkYderligere oplysninger :
Sektionskonsulent John Hvass, Dansk Byggeri, telefon 71 16 01 79
Bestyrelsen i Stenhuggerlauget
Ole Buchhave Grage, formand
Sally Kelbøl
Tim Gedsø
Flemming Brian Nielsen
Per Hermansen
Relevant information
http://www.danskbyggeri.dk