Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/07-10   -   Pressemeddelelse

Flere vil være bygningsingeniør

352 unge er optaget på bygningsingeniørstudiet. Det er 9,5 procent flere end sidste år.

1.996 unge har i dag fået et brev om, at de er optaget på en ingeniøruddannelse og af dem er 352 blevet optaget på bygningsingeniørstudiet. Det er en stigning på knap 9,5 procent flere bygningsingeniører i forhold til sidste år- en stigning, der har været en generel tendens de sidste fem år. I 2005 startede der 243 nye bygningsingeniørstuderende ved studiestart i efteråret.

- Det er positivt at flere og flere unge vælger en videregående uddannelse inden for byggeri og anlæg, og vi ser en helt klar tendens med et støt stigende optag de sidste fem år, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri.

Der sker en løbende, massiv udvikling inden for blandt andet materialer, teknologier, klima, energi og digital kommunikation. Hvis bygge- og anlægsbranchen skal følge med udviklingen, skal der flere medarbejdere med en videregående uddannelse til.

- Der er behov for et højere uddannelsesniveau i bygge- og anlægserhvervet, for både produktiviteten og udviklingen stiger, når uddannelsesniveauet stiger. Og vi ser gerne, at der optages endnu flere ingeniørstuderende, så vi kan imødekomme fremtidens efterspørgsel på medarbejdere med en videregående uddannelse, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri.

Yderligere oplysninger:
Sidse Frisch Thygesen, uddannelseskonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 81, mobil: 40 81 87 47
Henriette Døssing. pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater