12/08-10 - Pressemeddelelse

Danske virksomheder farer vild i udenlandske momsregler

Når danske virksomheder opnår kontrakter i udlandet, kan momsreglerne være en af de største udfordringer. Dansk Byggeris eksportrådgiver forklarer her reglerne på en overskuelig måde.

Ordet moms får mange virksomheder til at ryste på hånden, og med udsigten til mange nye kontrakter i blandt andet Sverige, gælder det om at holde tungen lige i munden:

- Nogle virksomheder tror, at der slet ikke skal moms på fakturaen, når ydelsen leveres til et andet EU-land. Men der skal altid moms på i sidste ende. Spørgsmålet er bare, hvilken statskasse, der skal modtage momsen, fortæller Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri.

En del virksomheder, der skal arbejde i udlandet for første gang, tror, at der skal dansk moms på fakturaen, eftersom de er en dansk virksomhed. Men det er forkert. Ved byggeydelser er det i stedet ejendommens beliggenhed, der afgør, hvilket lands kasse momsen skal i, og hvilken momssats, der gælder. Er det for eksempel et byggeri i Tyskland, er momssatsen på byggeydelser og byggevarer på 19 procent, og er det et byggeri i Sverige, er momssatsen på 25 procent.

Andre virksomheder er meget i tvivl om, hvorvidt de skal udstede fakturaen med eller uden moms. Her er det altafgørende, om kunden er privatperson eller virksomhed. Er det for eksempel en vinhandler, der er momsregistreret, men skal have skal have udført noget arbejde på sit private hus, skal han betragtes som privatperson. Det betyder, at den danske håndværkervirksomhed skal momsregistreres i det land, vinhandlerens hus ligger i, og sørge for at momsen kommer på fakturaen.

Hvis samme vinhandler derimod skal have udført arbejde på vinbutikken, betragtes han som en virksomhed. I dette tilfælde gælder den såkaldte "reverse charge", det vil sige omvendt momspligt. Her er det kunden - vinhandleren - der skal udrede momsen, men den danske håndværker skal stadig angive "reverse charge" og kundens momsnummer på fakturaen.

- En særligt overraskende "krølle" opstår i den sammenhæng, når den danske håndværker hyrer en underentreprenør til at udføre noget af arbejdet. I den situation bliver den danske håndværker lige pludselig modtager af en byggeydelse, og da han er en virksomhed, er det hans pligt at deklarere momsen over for det udenlandske skattevæsen, siger Anita Kurowska Larsen,

Et tredje problem er reglerne for byggematerialerne, der indgår i byggeriet. For der er nemlig forskel på momshåndteringen, alt efter om varerne medbringes fra Danmark eller købes lokalt. Her er vi dog tilbage ved spørgsmålet om, hvorvidt kunden er privatperson eller virksomhed.

- Det er også vigtigt at huske, at de enkelte lande kan have særlige regler ud over dem, jeg har skitseret her. Derfor kan det godt betale sig at undersøge tingene på forhånd, understreger Anita Kurowska Larsen

Kontakt
Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver, Dansk Byggeri, på dir. tlf.: 72 16 02 94
Johannes Hartkopf-Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Byggeri, på mobil: 40 12 98 75