Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-10   -   Pressemeddelelse

Korte uddannelsesaftaler boomer

Hver femte uddannelsesaftale, der i 2010 har udløst en praktikpladspræmie på 50.000 kroner, har været en kort aftale, skriver erhvervsbladet Dansk Byggeri Barometer. Præmieringsordningen favoriserer korte aftaler, og der er risiko for kassetænkning.

Ved en traditionel uddannelsesaftale skriver virksomhed og lærling kontrakt for 3-3½ år. Men 21 % af de uddannelsesaftaler, som er indgået i årets seks første måneder inden for bygge og anlæg, er såkaldte korte aftaler, hvor lærlingen ikke afslutter med et svendebrev, men efterfølgende skal have en ny kort aftale eller skal i skolepraktik, viser en ny undersøgelse i Dansk Byggeris erhvervsblad Barometer.

Der er tale om en markant vækst, idet antallet af korte uddannelsesaftaler inden for bygge og anlæg i 2007 kun var på 5 %. Indførelsen af praktikpladspræmien i 2009 har formodentlig bidraget til boomet.

- De korte aftaler er rigtig gode i krisetider, hvor virksomhederne ikke kan overskue, om de har arbejdsopgaver nok til at binde sig for en lærling de næste 3½ år. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vi har set en vækst i denne type af aftaler det seneste halvandet år. Men når mere end hver femte aftale, der bliver indgået, er en kort uddannelsesaftale, så må vi spørge os selv, om nogle skoler og virksomheder er begyndt at spekulere i de korte aftaler, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Kort aftale - samme præmie
Den nuværende praktikpladspræmie fungerer sådan, at virksomhederne får 50.000 kr. uanset om uddannelsesaftalen varer otte måneder eller 3½ år. Samtidig har erhvervsskolerne en interesse i at indgå så mange aftaler som muligt. De får nemlig en præmie hver gang, der bliver indgået en ny aftale, uanset om det er en kort eller en lang aftale. En lærling kan således udløse praktikpladspræmie til skolen flere gange.

Dansk Byggeri vurderer, at muligheden for at få en præmie på 50.000 kr. for selv en kort aftale, har været med til at øge væksten i korte aftaler markant.

- Vi skal undgå, at der går kassetækning i praktikpladsmarkedet. Derfor vil vi opfordre politikerne til gentænke praktikpladspræmien, når de i løbet af efteråret skal evaluere den eksisterende ordning. Som minimum bør der sikres en sammenhæng mellem præmiens størrelse og aftalens længde.

- Mens krisen var værst, har det været vigtigt at gøre alt for at få lærlingene ud i virksomhederne, uanset om det blot var i korte aftaler. Nu er det tid til at fokusere på aftaler, der fører til et svendebrev, så de unge ikke skal ud i køen af ansøgere igen, når deres korte aftale slutter, siger Louise Pihl.

Læs mere i Dansk Byggeri Barometer

Kontakt
Afdelingschef Louise Pihl, telefon 25 66 63 12
Kommunikationskonsulent Anja Binderup, telefon 25 66 63 07

Fakta om praktikpladspræmien
Præmieringsordningen giver op til 50.000 kr. i kontant bonus for at indgå en uddannelsesaftale. Præmien udbetales ratevis, således at virksomheden modtager et løntilskud i aftalens første tre måneder på 6000 kr. månedligt. Herefter får virksomheden 16.000 kr. efter de første fire måneder og igen efter syv måneders læretid. Ordningen finansieres via AER.
Kilde: Undervisningsministeriet

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater