Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/08-10   -   Pressemeddelelse

Dansk Byggeri foreslår svensk-inspireret byggefradrag

Dansk Byggeri præsenterer nu en dansk udgave af den svenske succes med bygge-fradrag. Den danske fradragsmodel skal være med til at løbe energiinvesteringer i gang. Samtidig skal fradraget være med til at gøre sort arbejde mindre attraktivt for kunderne.

I Sverige har der siden 2008 eksisteret et såkaldte ROT-avdrag (Renovering, Ombygning og Tilbygnings-fradrag). Dette fradrag tildeler alle svenske boligejere en mulighed for at købe for op til 100.000 sv. kr. arbejde, hvor skattevæsnet betaler halvdelen af arbejdslønnen, dvs. op til 50.000 sv. kr. pr. år.

Dansk Byggeri foreslår nu en lignende ordning i Danmark med særligt fokus på energirenovering. Den danske version skal først og fremmest være med til at sætte gang i de energirenoveringer, som mange taler om, men som få gør noget ved.

- Vi skal nå nogle mål på energiområdet, og vi bliver også nødt til at tale til pengepungen. Efter vores opfattelse vil en fradragsmodel være den rigtige løsning, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri og lister fordelene ved Dansk Byggeri forslag op på denne måde:

- Klart fokus på energiforbedringer
- Høj grad af selvfinansiering
- Øget beskæftigelse
- Reduktion af sort arbejde
- Enkel administration
- Tilgodeser både ejere, lejere og andelsboligejere
- Erhvervsbygninger skal også kunne forbedres med fradrag

- Når man gør det økonomisk attraktivt får man gang i nogle ting, som det ellers ikke ville være kommet gang i. Vi tror derfor også på, at ordningen vil være med til at skabe arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført.

Dansk Byggeris forslag går i korthed ud på, at alle boligejere tildeles et fradrag på maksimalt 50.000 kr. årligt pr. voksen medejer i husstanden. Også lejere og andelsboligejere kan transportere et sådant fradrag til fællesarbejder, ligesom virksomheder skal kunne udnytte fradragsordningen med 3.000 kr. pr. medarbejder. Fradraget skal være på 40% for arbejdsløn og 25% for godkendte materialer, og skal som i Sverige gives som som en reduktion i skattebetalingen.

- Dansk Byggeris forslag vil, fordi der er tale fradrag for målrettede energiforbedringer, bidrage direkte med de politiske målsætninger om et fossilfrit samfund og samtidig medføre et tiltrængt løft til byggeriet og materialeindustrien på et område, hvor det har været vanskeligt at øge aktiviteten alene gennem information og oplysning. Samtidig vil Dansk Byggeris forslag reducere det sorte arbejde. Svenske erfaringer tyder på en betydelig effekt på dette omrdåe, understreger Torben Liborius.

Dansk Byggeri håber på, at byggefradraget vil inddraget i de politiske forhandlinger om finansloven for 2011.

Kontakt:
Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri, på telefon 23 32 34 95
Pressechef Mogens Hjelm på telefon 40 29 92 32

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater