22/11-10
-
Pressemeddelelse
Dansk Byggeri er tilfreds med ændring af affaldsordningen
Dans Byggeri det velkommen, at miljøminister Karen Ellemann har meldt ud, at hun vil ændre den måde gebyrerne er skruet sammen på i den affaldslov, der nu har fungeret i knap et år
- Allerede da loven var på tegnebrættet, kritiserede vi gebyrerne, fordi den var bureaukratisk og konkurrenceforvridende, siger miljøchef Mette Møller Nielsen.
- Og som vi forudså, giver den nuværende ordning en masse administrativt bøvl for de virksomheder, der ønsker at blive fritaget for ordningen. Samtidig har den kontrol med sorteringen, som kommunerne har kunnet tilbyde, været meget dårligere end den, de private operatører kan tilbyde, da de lovmæssigt er underlagt et krav om indvejning og registrering. Og det har betydet dårligere kvalitet i de genanvendelige materialer.
For virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er genanvendelse af affald en helt integreret del af arbejdsprocessen. Branchen producerer 40 procent af alt genanvendeligt erhvervsaffald i Danmark. Heraf genanvendes 95 procent.
- Derfor tilslutter vi os forslaget om en tilmeldeordning, og samtidigt imødeser vi at alle affaldsoperatører - private som kommunale bliver underlagt samme vilkår for indvejning og registrering af det genanvendelige erhvervsaffald, så branchen kan aflevere affald under samme konkurrencevilkår i hele landet!
Kontakt:
Miljøchef Mette Møller Nielsen mobil 22 45 47 72
Redaktør Martin K.I. Christensen mobil 20 60 54 45
Relevant information
http://www.danskbyggeri.dk