Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-11   -   Pressemeddelelse

Gode initiativer til at sikre mere offentligt-privat samarbejde

Det er positivt, at regeringen nu målretter sin indsats for at skabe mere offentligt-privat samarbejde, mener chefkonsulent Kathrine Stampe Andersen, Dansk Byggeri

Regeringens målrettede indsats for at skabe mere samarbejde mellem offentlige og private aktører hilses velkommen i Dansk Byggeri. Særligt mener chefkonsulent Kathrine Stampe Andersen, at initiativerne om bedre dokumentation og videndeling og evaluering af reglerne for kontrolbud er den helt rigtige vej at gå.

- Dansk Byggeri har i en analyse i efteråret 2010 vist, at halvdelen af udliciteringspotentialet i kommunerne ligger på områder, hvor markedet allerede er i gang. Ved at udveksle best practise-erfaringer på tværs af kommunegrænser i stedet for at starte forfra hver gang, kan kommunerne for alvor få sat skub i udliciteringen, siger Kathrine Stampe Andersen.

Dansk Byggeri har i forbindelse med udliciteringsdebatten kritiseret kommunernes kontrolbud for at være uigennemsigtige, og derved gøre det umuligt for private virksomheder at se, hvilke vilkår kommunerne konkurrerer på.

- Der er ingen tvivl om, at kontrolbudene er præget af uigennemsigtighed. De private virksomheder har i dag ingen mulighed for at gennemskue, hvad der ligger til grund for kommunens bud. Husker kommunerne fx at tage afskrivninger med i kontrolbudet og hvad med forsikringer, spørger Kathrine Stampe Andersen.

Dansk Byggeri foreslår derfor, at der kommer særskilte regnskaber for kontrolbud i de kommunale regnskaber, så man efterfølgende kan kontrollere, om kommunen kunne overholde deres eget bud, det vil sige, om ydelsen er leveret til den tid, kvalitet og pris, som opgaven er vundet på.

Kontakt:
Kathrine Stampe Andersen, chefkonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 52, mobil: 30 25 95 23
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater