19/01-11
-
Pressemeddelelse
Vi er klar til dialog om PCB
Dansk Byggeri hilser myndighedernes invitation til dialog om PCB-håndtering velkommen
Efter flere år ser det ud endelig ud til, at det er lykkedes at vække myndighederne af den tornerosesøvn, som de har sovet i forbindelse med håndtering af byggeaffald, der kan indeholde PCB.
Vicedirektør Claus Torp fra Miljøstyrelsen sagde i går aftes i TV2 Lorry, at man gerne vil i dialog med byggebranchen, og den invitation tager man med glæde imod hos Dansk Byggeri.
- Det er positivt, at det nu ser ud til, at myndighederne er parate til at drøfte, hvordan vi kan skabe nogle klare retningslinjer for, hvordan man kan sikre, at byggeaffald, der indeholder PCB ikke ender i naturen, siger Mette Møller Nielsen, miljø- og arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri og fortsætter:
- Vi har gennem flere år opfordret til, at der bliver lavet en national handlingsplan med klare retningslinjer for, hvordan PCB-holdigt materiale skal håndteres. Derfor glæder vi os til at få en grundig og konstruktiv dialog med myndighederne, hvor vi kan gøre nærmere rede for de initiativer og løsninger, som vi mener, er nødvendige.
Dansk Byggeri har udover handlingsplanen og specifikke retningslinjer for PCB-håndtering også foreslået, at der indføres en nedrivningstilladelse, hvoraf det klart skal fremgå, om der er PCB-holdigt materiale i en ejendom og hvem der er ansvarlig for, at nedrivningen sker miljømæssigt korrekt.
Kontakt:
Mette Møller Nielsen, miljø- og arbejdsmiljøchef, Dansk Byggeri, mobil: 22 45 47 72
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, mobil: 21 46 62 16
Relevant information
http://www.danskbyggeri.dk