Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/04-11   -   Pressemeddelelse

Dansk Byggeri hilser regeringens reformpakke velkommen

Dansk Byggeri hæfter sig ved, at 2020-planen løser de eksisterende holdbarhedsproblemer og danner en ansvarlig ramme for en sund økonomi for både husholdninger og erhvervsliv

Regeringen skaber med 2020-planen sikkerhed for erhvervslivet og borgerne. Det sker først og fremmest ved at fremtidssikre de offentlige finanser, som vil skabe ro om renten og dermed om boligejernes økonomi.

- Det er ekstremt vigtigt - ikke mindst, da det private forbrug ligger underdrejet. Regeringen sikrer med sit udspil plads til, at den private sektor, som vi alle sammen skal leve af, kan vokse fremover, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

For Dansk Byggeri er ambitionerne tilfredsstillende. Planen sikrer grundlag for det nødvendige udbud af arbejdskraft og skaber balance på de offentlige finanser. Planen viser vej til holdbar vækst og leverer tryghed og forsikring mod skadelige rentestigninger.

Dansk Byggeri lægger vægt på, at regeringen holder fast i ambitionerne med tilbagetrækningsreformen.

- Velstand kan kun skabes gennem arbejde, og hvis kun halvdelen af befolkningen deltager i at frembringe velstanden, bliver den for lille. Regeringens reformforslag om tilbagetrækning er med til at sikre, at der er arbejdskraft til at trække den økonomiske vækst fremover, fastslår Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri fremhæver også de nye instrumenter, som regeringen fremlægger, i forhold til at styre de offentlige udgifter. Et nyt system med flerårige aftaler og fastsatte lofter er ifølge Dansk Byggeri den helt rigtige vej at gå.

- Regeringen viser med dette initiativ, at den vil gøre noget strukturelt ved den måde, som de offentlige udgifter styres på. Det bliver nødvendigt, når målet om at sænke de offentlige udgifters andel af BNP skal nås, slutter Lars Storr-Hansen.

Kontakt:
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater