Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-11   -   Pressemeddelelse

Nødvendigt at gøre personløfteruddannelse obligatorisk

Uddannelse i brug af personløftere skal ikke være valgfri. Det mener Dansk Byggeri, som vil have indført en obligatorisk uddannelse for branchen

Det er ikke nok, at arbejdsgiver står for instruktionen af brugen af personløftere som lifte og mobile arbejdsplatforme på byggepladserne. Der skal en mere bredt favnende uddannelse til - og den skal være obligatorisk. Det mener Dansk Byggeri.

- Som det er nu, er det arbejdsgiver, der er ansvarlig for at give den medarbejder, der skal bruge personløfteren, en instruktion i, hvordan den virker. Desuden er der et kursus, som det er frivilligt at deltage i. Det er som sådan godt, men det er ikke nok til, at alle i branchen får en tilstrækkelig bevidsthed omkring den sikkerhed, der skal være ved brug af personløfterne, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Hun mener, at der skal være en obligatorisk uddannelse, så alle, der har brug for det, lærer om brugen af personløftere. Uddannelsen skal blandt andet fokusere på stabilitet, både når maskinerne står på jorden eller skal forankres i muren og ikke mindst, hvis der fragtes materialer på personløfteren.

- Ligesom jeg orienterer mig og sikrer, at sæde og spejle i bilen er indstillet korrekt, inden jeg kører, så skal uddannelsen sætte spor i medarbejderne, så de sikrer sig, at sikkerheden er i orden, inden de tager personløfteren i brug, siger Mette Møller Nielsen.

Mette Møller Nielsen peger desuden på, at man ved at gøre personløfteruddannelsen obligatorisk også sikrer, at der er en kollega på jorden, som ved, hvordan personløfteren virker i tilfælde af, at deres kollega højt oppe rammes af et ildebefindende eller en ulykke.

Der har igennem årene været nogle meget alvorlige ulykker i forbindelse med brugen af personløftere. Og selvom der ikke er nogen sikkerhed for, at de kunne have været undgået, hvis der havde været en obligatorisk personløfteruddannelse, mener Mette Møller Nielsen, at en uddannelse kan være med til at forebygge ulykker i fremtiden.

- Ved at sikre, at alle i branchen får den samme uddannelse, højner vi bevidstheden om sikkerheden ved brugen af personløftere. Og kan vi undgå bare én ulykke, mener jeg, at det er grund nok til at gøre uddannelsen obligatorisk, siger Mette Møller Nielsen.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater