Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-11   -   Pressemeddelelse

Hver fjerde boligejer dropper lovpligtig byggeskadeforsikring

Derfor mener Dansk Byggeri, det er tid at revidere byggeskadeforsikringen for enfamiliehuse, der er for dyr. Skabelonen kan hente fra byggeskadefondene for støttet byggeri

Den obligatoriske byggeskadeforsikring bør efter Dansk Byggeris opfattelse revideres, fordi den har vist sig at være meget dyr - både for boligejerne og for byggevirksomhederne. En af konsekvenserne er, at 25 % af alle nye huse tages i brug uden forsikringen, viser tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det skyldes blandt andet, at flere kommuner ikke stiller krav om det, inden de giver ibrugtagningstilladelse.

- Den vigtigste årsag til, at ordningen er dyr, er, at der er indlagt både et et-årseftersyn og et fem-årseftersyn på nybyggede enfamiliehuse. Det mener vi er unødvendigt, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Forsikringen blev indført i 2008 og skal tegnes af alle professionelle bygherrer, der bygger enfamiliehuse. Den gælder i 10 år.

- Vi mener, at man bør tage ved lære af erfaringerne fra byggeskadefondene for støttet byggeri, hvor man har valgt at fokusere energien på et-årseftersynet og afskaffe fem-årseftersynet, siger Michael H. Nielsen og pointerer at erfaringerne fra det støttede byggeri har været gode.

- Ved at fokusere på et-årseftersynet tager man eventuelle problemer i opløbet, så de ikke når at vokse sig store, som det kan ske, hvis man først tager fat på dem efter fem år. Derfor er antallet af fejl og mangler faldet stødt i det almene byggeri og inden for byfornyelse de senere par år, understreger Michael H. Nielsen.

For Dansk Byggeri er det vigtigt, at ordningen bidrager til at minimere fejl og mangler i nybyggede privatboliger.

- Ved at revidere ordningen så den kommer ned i pris, kan vi være med til at gøre byggeriet billigere, vi kan bidrage til at ordningen bliver mere udbredt, og derved kan vi sikre bedre fokus på at udbedre fejl og mangler så hurtigt som muligt, fremhæver Michael H. Nielsen.

Derfor forslår Dansk Byggeri, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen tager initiativ til at justere byggeskadeforsikringen, så den tilrettes efter de gode erfaringer fra det støttede byggeri.

Kontakt
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, mobil 20 28 52 64
Redaktør Martin K.I. Christensen, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 53

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater