Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/05-11   -   Pressemeddelelse

Mange ord, men ingen PCB-handling

Dansk Byggeri undrer sig over, at arbejdet med den nationale PCB-handlingsplan tilsyneladende er faldet i en syltekrukke

To måneder efter, at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og miljøminister Karen Ellemann meldte ud, at de ville sætte sig i spidsen for at formulere en national PCB-handlingsplan, er arbejdet ifølge Dansk Byggeri ikke kommet i gang.

- Vi har været inviteret til et par orienteringsmøder, men derudover har vi ikke hørt noget som helst, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Hun havde store forventninger til arbejdet med en national handlingsplan, som blev annonceret efter massivt pres fra Dansk Byggeri.

- Tilbage i februar var erhvervsministeren ude og sige, at man ville foretage en kortlægning af udbredelsen af PCB, så man kan sikre, at PCB'en fjernes effektivt og arbejdsmiljømæssigt korrekt, men siden har der været stille, siger Mette Møller Nielsen og fortsætter:

- Vi blev blandt andet lovet, at PCB-problemet skulle løses tæt på kilden, så vi både kan få styr på arbejdsmiljøet og sikre, at PCB ikke spredes til naturen. Det kunne lade sig gøre med de løsningsforslag, som vi har fremsat - men siden har der været tavshed fra politisk side.

Dansk Byggeri forventer, at det seneste eksempel med PCB-fund på flere hospitaler vil være med til at genstarte processen.

- Vi ved, at der er PCB i en lang række af landets bygninger - private som offentlige. Derfor er det uforståeligt, at der to måneder efter ministerens løfter stadig ikke er sket noget, siger Mette Møller Nielsen.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater