Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/05-11   -   Pressemeddelelse

Kommunal gebyropkrævning er lige til skraldespanden

Dansk Byggeri håber, at der snart vil være politisk vilje til at stoppe kommunernes opkrævning af affaldsgebyrer hos virksomheder, der ikke bruger den kommunale ordning

Det meget udskældte affaldsgebyr, som kommunerne opkræver fra landets virksomheder uanset, om de bruger de kommunale genbrugspladser eller ej, ser nu ud til at have fået endnu et skud for boven. Senest har de miljøpolitiske ordførere fra Venstre og Dansk Folkeparti opfordret til, at miljøstyrelsen anlægger sager mod de kommuner, som ikke følger lovgivningen.

Også Dansk Byggeri har flere gange opfordret til, at reglerne ændres, så virksomheder, der ikke bruger ordningen får lettere ved at blive fritaget for gebyret.

- Det er helt urimeligt, at nogen kommuner skødesløst udsteder regninger og nægter at behandle dispensationssager fra virksomheder, der ikke benytter de offentlige genbrugspladser. Det er at bedrive rovdrift på erhvervslivet og et udtryk for en fuldstændig forfejlet lovgivning, siger miljøkonsulent Simon Stig-Gylling i Dansk Byggeri.

Han er dagligt i kontakt med medlemmer, som er tvunget til at betale affaldsgebyr til genbrugsstationerne, som de ikke benytter. Og flere medlemmer af Dansk Byggeri har oplevet, at kommunerne har undladt at oplyse, at virksomhederne kan søge dispensation, hvis de har entreret med professionelle affaldsoperatører.

Simon Stig-Gylling mener ikke, at virksomhederne kan være tjent med at skulle vente til 1. januar 2012 førend der kommer nye gennemskuelige regler.

- Kommunernes fortolkning af loven om affaldsgebyrer er en skævvridning af lovens intentioner og går imod et hvert princip om, at forureneren betaler. Reglerne skal allerede nu ændres, så det kun skal være muligt at opkræve gebyr hos de virksomheder der benytter de offentlige genbrugspladser. Og de virksomheder, som bruger ordningen skal naturligvis kun betale for den art og mængde affald, som de afleverer, siger Simon Stig-Gylling.

Kontakt:
Miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 67, mobil: 31 60 99 08

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater