Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-11   -   Pressemeddelelse

Nu har Danmark mere end 1000 energivejledere

Dansk Byggeri og Tekniq har opnået en succes med energivejlederuddannelsen. På bare to år er mere end 1.000 håndværkere nået gennem uddannelsen og står klar til at vejlede byggeriets kunder i de bedste energiløsninger

Antallet af uddannede energivejledere har nu rundet de 1.000, og i Dansk Byggeri er der stor tilfredshed med interessen for uddannelsen i landets håndværksvirksomheder.

- Det er superflot, at så mange har kunnet se potentialet i en uddannelse, som gør dem i stand til at vejlede især parcelhusejere bredt om deres muligheder for at energirenovere deres bolig. Det kan handle om at vejlede i at reducere energiforbruget eller vurdere mulighederne for at producere vedvarende energi i boligen fx ved at sætte solceller på taget, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Flere undersøgelser viser, at husejere i høj grad trækker på deres håndværkere, når de skal beslutte sig for, om de vil spare på energien og hvordan. Energivejlederuddannelsen hjælper eksempelvis tømreren til at kunne se udover sit eget fag, når han taler med kunden. Er oliefyret nedslidt, bør husejeren måske overveje at skifte til jordvarme, når han nu vil i gang med at efterisolere huset for at spare på energien.

Michael H. Nielsen glæder sig især over den positive modtagelse uddannelsen har fået. Den nævnes således direkte i Klimakommissionens redegørelse for fremtidens energisystem, der er fri af fossile brændsler.

- Klimakommissionen peger på muligheden for at certificere energivejlederne, og Center for Energibesparelser markedsfører i tv-reklamer og i dagspressen vejlederne i deres "GO ENERGI" kampagne. På kampagnens hjemmeside kan forbrugeren finde "håndværkerlisten", hvor alle de uddannede energivejledere er listet, fortæller Michael H. Nielsen og understreger, at det er et krav, hvis man vil forblive på denne håndværkerliste, at energivejlederen løbende opdaterer sin viden via årlige opfølgningsmøder.

Dansk Byggeri planlægger nu at følge succesen op med udbygning af uddannelsen, så der også bliver mulighed for at vejlede, når det handler om større bygninger. I samarbejde med Tekniq og Teknologisk Institut er der gang i tilrettelægningen af en overbygningsuddannelse netop med fokus på større bygninger.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater