16/05-11 - Pressemeddelelse

Samfundsøkonomi kommer før lavere selskabsskat

Økonomien er stram. Derfor skal vi vælge den form for skattelettelse, som skaber mest vækst i samfundet. Og lavere skat på arbejde er en langt bedre investering end lavere selskabsskat.

Vi kan godt regne med, at luften bliver tyk af vækstinitiativer i den kommende tid. Dansk Byggeris ønsker i den forbindelse er beskedne: Vi beder om en sund og ansvarlig økonomi, der genskaber rum til øget privat forbrug.

Et af de ønsker, der vil blive fremsat, vil være ønsket om at sænke selskabsskatten for at skabe flere investeringer og bedre konkurrenceevne. Men sagen er den, at økonomien er stram, privatforbruget er lavt, og der er reelt ikke muligheder for at skabe råderum til skattelettelser. I den situation er der kun plads til den form for skattelettelse, som skaber mest vækst i samfundet.

For noget tid siden gik vi i Dansk Byggeri i gang med at analysere skatteområdet og skattelettelser. Vi er ikke i tvivl om, at lavere skat på både husholdninger og erhvervsliv er gavnligt. Men vi vil gerne gøre op med erhvervslivets tendens til enøjet at kræve skattelettelser af enhver art og på en gang.

Det er en gylden politisk regel og en gylden kommunikationsregel, at vil man det hele på en gang, så vil man i praksis ingenting. Der skal derfor prioriteres på en måde, som tager højde for, at vi ikke kan få det hele på en gang og accepterer, at der hele tiden eksisterer et begrænset økonomisk og politisk råderum. Spørgsmålet er derfor, hvilken form for skattelettelse, som giver mest vækst for pengene.

Dansk Byggeris analyser viser, at lavere selskabsskat ikke er et lige så væsentligt rammevilkår for erhvervslivet bredt set som skatten på arbejde. Vi har analyseret Danmarks konkurrencesituation, kigget på den danske selskabsskattestruktur og sammenlignet med forskellige former for lavere skat på arbejde.

Lige nu er selskabsskattesatsen konkurrencedygtig sammenlignet med de lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig er selskabsskat ikke nødvendigvis det vigtigste element i at trække globale virksomheder til Danmark. For det første er det kun halvdelen af de multinationale virksomheder, som betaler selskabsskat i Danmark. For det andet spiller en lang række andre faktorer i højere grad ind, når udenlandske virksomheder beslutter sig for at komme til Danmark. Det kan især handle om infrastruktur, lønomkostninger, forskning og udvikling, uddannelsesniveau, fleksibilitet på arbejdsmarkedet, administrative byrder mv.

Her står Danmark meget stærkt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun i forhold til lønomkostningerne halter Danmark voldsomt bagefter. Da skattetrykket i et land er direkte forbundet med lønomkostningerne, er lavere skat på arbejde i højere grad forbundet med styrket konkurrenceevne end lavere selskabsskat i Danmarks tilfælde.

Samtidig er den danske selskabsskattestruktur så ulige fordelt, at lavere selskabsskat i praksis ikke vil have de samme betydelige effekter på investeringerne og væksten i samfundet, som lærebøgerne i økonomi foreskriver. Ifølge Skatteministeriet betaler kun halvdelen af de danske selskaber selskabsskat, og af de betalende virksomheder er det især store industri-, transport-, handels- og finansielle virksomheder, som betaler selskabsskat. En nedsættelse af selskabsskatten vil derfor ramme meget pletvist og - kan man frygte - ikke skabe de dynamiske effekter, som kan opveje statens umiddelbare provenutab. En gennemsnitlig byggevirksomhed vil fx få 1.300 kr. ud af at nedsætte selskabsskatten med et procentpoint. Altså lige nok til to tankfulde diesel på varevognen. Det er svært at forestille sig, at det beløb vil medføre nævneværdige ekstra investeringer og arbejdspladser. Det vil være en lille gavecheck til virksomheden og penge ud af vinduet for staten.

For de samme penge, som det koster at nedsætte selskabsskatten med et procentpoint, kan topskattegrænsen derimod rykkes op med 20.000 kr. og give de øvre mellemindkomster et ekstra råderum, som kan sætte gang i privatforbruget og aktiviteten i samfundet. Samtidig kan skattelettelser på arbejde gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats, efterhånden som antallet af kvalificerede medarbejdere mindskes i takt med den demografiske udvikling. Det vil være til glæde for alle - inklusive erhvervslivet. Samfundsøkonomien hænger nemlig tæt sammen med erhvervslivets bedste - og omvendt.

Diskussionen om lavere selskabsskat kontra lavere skat på arbejde er vigtig lige nu, fordi privatforbruget er meget lavt. Senest har Danske Bank offentliggjort en undersøgelses af familiernes rådighedsbeløb i Danmark som viser et klart fald i det reelle rådighedsbeløb i en typisk dansk familie. Beskedne lønstigninger mere end opvejes af inflationen, og samtidig stiger skatten. Ifølge Dansk Bank er der næppe udsigt til fremgang i 2012 med de nuværende økonomiske betingelser.

Dansk Byggeri vil derfor opfordre til, at vi tænker os godt om i skattedebatten og plejer hele samfundets interesser ved at opfordre regeringen til at gennemføre de udskudte dele af forårspakke 2.0, herunder forhøjelse af topskattegrænsen, før vi diskuterer selskabsskat. Det vil bidrage til den nødvendige stimulering af privatforbruget.