Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-11   -   Pressemeddelelse

Rigtigt med fokus på offentlige udgifter og sort arbejde

Adm. direktør Lars Storr-Hansen bemærker, at det er længe siden, at DØR har været så positiv overfor den førte politik. Dansk Byggeri lægger vægt på betoningen af styr på de offentlige udgifter og øget fokus på sort arbejde

I 2009 steg udgifterne til offentligt forbrug med over 10 mia. kr. mere end planlagt, og i 2010 oversteg udgifterne til det offentlige forbrug det planlagte med over 5 mia. kr.

- Det er derfor på høje tid, at der som led i regeringens reformer bliver indført et system med flerårige udgiftsrammer - som vismændene anbefalede allerede for et år siden. Virkningerne vil afhænge af, hvor konsekvent udgiftslofterne vil blive håndhævet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, som er Dansk Byggeris repræsentant i Det Økonomiske Råd.

Han slår videre fast, at der er brug for sanktionsmuligheder over for de kommuner og regioner, der overskrider rammerne. Det giver sikkerhed for, at overskridelserne af budgetterne til offentligt forbrug ikke sker på bekostning af udbygning og opretholdelse af de offentlige bygninger og anlæg.

Sporene skræmmer, så derfor mener Dansk Byggeri, at der kan være god fornuft i også at få de offentlige investeringer i faste flerårige rammer. Det er således uholdbart, at overforbrug på driften går ud over investeringer.

- Vi giver derfor formandskabet ret i, at styringen af de offentlige investeringer ikke har været god nok. Der er behov for flerårige investeringsplaner, som kan synliggøre de offentlige prioriteringer og samtidig give den private sektor bedre planlægningsmuligheder, fastslår Lars Storr-Hansen, som også finder det værd at bemærke, at der er usædvanlig positive karakterer fra vismændene til den førte økonomiske politik.

Sort arbejde
Det Økonomiske Råd ofrer denne gang også den danske skattemoral opmærksomhed. Og den er ikke for høj. De steder, hvor folk har nem mulighed for at snyde, er de steder, hvor skatteund­dra­gelsen oftest sker. Det fremgår, at kontrollen i SKAT har et passende niveau, og det mest effektive redskab er at indhente indberetninger fra tredjemand.

- Vi må anerkende den store effekt af indberetninger fra tredjemand. Det flugter udmærket Dansk Byggeris forslag om at indføre omvendt momspligt for private købere af serviceydelser. Det vil være med til at gøre det sværere at snyde, og så er det med til at undgå store momsrestancer i forbindelse med konkurser, siger Lars Storr- Hansen, som også ønsker at fremme forslaget om at ulovliggøre kontantbetalinger. Dansk Byggeri ønsker, at betalinger over 10.000 kr. kun skal kunne ske elektronisk, mens vismændene sætter grænsen ved 3.000 kr.

Kontakt:
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater