Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-11   -   Pressemeddelelse

Skrot affaldsgebyret nu

Dansk Byggeri vil have stoppet kommunernes opkrævning af affaldsgebyrer hos virksomheder, der ikke bruger offentlige affaldsordning

Det meget udskældte affaldsgebyr, som kommunerne opkræver fra landets virksomheder uanset, om de bruger de kommunale genbrugspladser eller ej, skal skrottes nu. Det mener Dansk Byggeri, som står fast på, at reglerne skal ændres, så virksomheder, der ikke bruger ordningen får lettere ved at blive fritaget for gebyret.

- Det er helt urimeligt, at nogle kommuner på den måde driver rovdrift på erhvervslivet. Det viser desværre, at lovgivningen er forfejlet, siger miljøkonsulent Simon Stig-Gylling i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har, sammen med andre erhvervsorganisationer, foreslået, at der indføres et klippekortsystem, hvor man som erhvervsdrivende betaler det antal klip, som svarer til den affaldsart og mængde, som hvad en husholdning indleverer på genbrugspladsen om året. Har man mere affald, skal der entreres med en privat affaldstransportør.

Der forhandles for tiden om en løsning, men Simon Stig-Gylling mener ikke, at virksomhederne kan være tjent med at skulle vente til 1. januar 2012 førend der kommer nye gennemskuelige regler.

- Jeg er dagligt i kontakt med medlemmer, som er tvunget til at betale affaldsgebyr til genbrugsstationerne, som de ikke benytter. Og flere medlemmer af Dansk Byggeri har oplevet, at kommunerne har undladt at oplyse, at virksomhederne kan søge fritagelse, hvis de har entreret med professionelle affaldsoperatører. Det er ganske enkelt helt utilfredsstillende, siger Simon Stig-Gylling.

Kontakt:
Miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 67, mobil: 31 60 99 08
Pressekonsulent Henriette Døssing, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater