Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/06-11   -   Pressemeddelelse

Ejerskifte skal planlægges

Byggeriet forventer, at 40 % af virksomhederne inden længe skal skifte ejer. Vækstfonden sætter fokus på behovet for grundig planlægning inden overdragelsen
Hvis et ejerskifte i en virksomhed skal ske glidende, skal der ligge grundig planlægning bag. Det er budskabet i en undersøgelse fra Vækstfonden - en undersøgelse, der bliver modtaget godt af Dansk Byggeri.

- Ejerskifte er et område, som vi altid har haft som et kernepunkt. Vi vurderer, at et ejerskifte kan komme på tale for cirka 40 % af vores medlemmer inden for en overskuelig fremtid. Derfor er vi glade for at se, at andre nu også sætter fokus på ejerskifte, siger udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri.

Undersøgelsen ligger blandt andet op til, at køberen bør have kendskab til virksomheden inden overdragelsen, ligesom sælgeren bør være involveret i driften efter. Derved er målet at skabe en bedre og mere flydende overdragelsesproces.

- Hvis den nye ejer kommer ude fra, er det nødvendigt, at han drages ind i virksomheden i en periode op til ejerskiftet, og at sælgeren forsætter i virksomheden eventuelt som konsulent i en periode derefter. Det giver bedre videndeling mellem parterne, og på den måde sikrer man sig en mere glidende overgang i firmaet, siger Jørn Jensen.

Overdragelse modvirker konkurs
Konsekvenserne af en mangelfuld overlevering mellem køber og sælger er klarlagt i undersøgelsen. Den viser, at risikoen for konkurs efter ejerskifte reduceres ganske betragteligt, hvis planlægningen er på plads. Faktisk er der, blandt de virksomheder, som Vækstfonden har undersøgt, ingen konkurser, når sælgeren er forsat i virksomheden, mens konkursraten er på otte procent i de andre virksomheder.

- En konkurs rammer selvfølgelig virksomheden hårdest, men samfundet tager også skade. Hver eneste konkurs trækker jo i den forkerte retning både på beskæftigelse og produktivitet. Og når konkurserne bliver flere, så er der et massivt problem. Derfor er der behov for mere fokus på problemet, og det er Vækstfonden nu med til at skabe, siger Jørn Jensen.

Jørn Jensen påpeger videre, at det ikke kun er truslen om konkurs, der gør det vigtigt at spekulere i ejerskifte. Han fremhæver, at der spildes ressourcer, når en virksomhed lukker, fordi medarbejderne så skal overgå til andre virksomheder, ligesom det også kræver mange ressourcer at starte en virksomhed op fra bunden.

- Hvis man går med tanker om at starte egen virksomhed, bør man overveje i stedet at købe en eksisterende. Så undgår man den ineffektivitet, der ellers ville opstå i processen, siger Jørn Jensen.

Kontakt:
Udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri, mobil: 40 13 22 03
Journalist Morten Refsgaard Sørensen, Dansk Byggeri, mobil: 40 12 98 75

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater