Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/06-11   -   Pressemeddelelse

Færge eller vej?

Molsliniens fragtrute mellem Århus og Kalundborg er truet af lukning. Fra flere sider er der kommer ønsker om, at staten redder den truede færgerute, men Danske Anlægsentreprenører maner til besindighed

I Danmark har vi ikke ubegrænsede ressourcer til at investere i infrastruktur. Derfor er det naturligvis vigtigt, at investeringerne foretages, så vi får mest værdi for de penge, vi investerer i infrastruktur.

- Danske Anlægsentreprenører har fuld forståelse for, at transportvirksomheder føler sig fristet til at kalde på statshjælp, når en vigtig færgerute er truet af lukning. Denne gang er det så Århus-Kalundborgruten. Det er blot vigtigt, at den slags beslutninger hviler på samfundsøkonomiske prioriteringer og balancerer de generelle ønsker om forbedring af infrastrukturen, siger branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører.

Han peger på, at der kan skabes rentabilitet i færgeruten for ekstra 35 millioner kroner, som svarer til en prisforhøjelse på cirka 250 kr. for hver lastbil, der er med færgen. Spørgsmålet er nu, om stigende billetpriser, et statstilskud eller som foreslået en forhøjelse af taksterne på Storebælt skal lukke hullet.

- Vognmændene vil jo nok foretrække et statstilskud frem for en prisforhøjelse på 250 kr., men staten må nødvendigvis se på, om pengene kan bruges bedre til andre infrastrukturprojekter som fx Marselistunnelen, der mangler finansiering, siger Niels Nielsen og peger samtidig på, at man inden en eventuel beslutning om støtte til en færgerute må vurdere, om færgeselskaber driver ruten optimalt under de givne forudsætninger.

En eventuel beslutning om statsstøtte til færgeruten, kan ifølge Danske Anlægsentreprenører udskyde beslutninger om at løse kapacitetsproblemerne i fx Trekantsområdet.

- Men en udskydelse af beslutningerne om presserende trafikløsninger er en forkert vej at gå for samfundet og de trafikanter, som må leve med konsekvenserne. Det er derfor ikke udskydelser men nærmere fremrykninger, der er brug for, slutter Niels Nielsen.

Yderligere oplysninger:
Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, tlf. 72 16 01 89, mobil 25 66 63 14


Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater