Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-11   -   Pressemeddelelse

Dansk Byggeri er positiv efter første PCB-møde

Det første møde i den gruppe, som er nedsat til at følge arbejdet med den nationale PCB-handlingsplan, er netop blevet afholdt. I Dansk Byggeri ser man frem til det fortsatte arbejde

Den følgegruppe, som blev nedsat i forbindelse med offentliggørelsen af den nationale PCB-handlingsplan har nu holdt sit første møde. Blandt medlemmerne af følgegruppen er Dansk Byggeri, og her ser miljøkonsulent Simon Stig-Gylling positivt på gruppens fremtidige arbejde.

- Mødet i går viste, at vi kan have en konstruktiv dialog med Miljøstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Arbejdstilsynet, og det er afgørende, hvis vi for alvor skal få skovlen under PCB-problematikken, siger Simon Stig-Gylling.

Den nationale PCB-handlingsplan er blevet til efter pres fra blandt andre Dansk Byggeri, som også har fået sat en række fingeraftryk på planen. Blandt andet skal visse typer af større nedrivningsopgaver foretages af certificerede virksomheder, og frasorteringen af PCB skal ske ved kilden. Endelig skal det afklares, hvordan man skal forholde sig til sekundære PCB-kilder, det vil fx være tilfælde, hvor PCB har spredt sig fra et sted til et andet i bygningen.

- Vi ser meget frem til det fortsatte arbejde med gennemførelsen af PCB-handlingsplanens aktionspunkter. Mange af vores medlemsvirksomheder har erfaring med håndtering af PCB, og de erfaringer vil vi gerne bringe i spil i følgegruppen, siger Simon Stig-Gylling.

Kontakt:
Miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 67, mobil: 31 60 99 08
Pressekonsulent Henriette Døssing, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater