Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/07-11   -   Pressemeddelelse

Udenlandske byggevirksomheder snyder for milliarder

Tre ud af fire danske byggevirksomheder føler et stort pres fra udenlandske firmaer, der arbejder ulovligt i landet. SKAT er passiv, selvom problemet årligt koster statskassen milliarder

Udenlandske byggevirksomheder tager i stigende grad til Danmark for at arbejde. Men langt fra alle har rent mel i posen. I en ny undersøgelse lavet af Dansk Byggeri svarer tre ud af fire byggevirksomheder, at de føler sig truet af kriminelle udenlandske firmaer - firmaer, der arbejder ulovligt i landet og snyder med indbetaling af moms og skat.

Dansk Byggeri efterlyser derfor større og mere målrettet kontrol og politiske tiltag til at bekæmpe sort arbejde og skattesnyd.

SKAT er ligeglad
Problemet med de kriminelle udenlandske virksomheder har dog ikke den store interesse hos skattevæsenet. SKAT vil hverken afdække problemet eller sætte ind med målrettede kontrolaktioner på villavejene.

- Vi er nødt til at se i øjnene, at Danmark har et alvorligt problem med udenlandske virksomheder, der snyder. Vi vurderer, at staten går glip af skat og moms i milliardklassen. Men det værste er, at danske virksomheder er truet på deres levebrød. De mister opgaver og risikerer at gå konkurs, fordi konkurrencen foregår på ulige vilkår. Det er et problem, som vi må tage meget alvorligt, siger skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Henrik Keinicke.

Ingen kontrol
Dansk Byggeris undersøgelse viser, at de danske villaveje er fyldt godt op med kedelige typer, som er villige til at snyde og bedrage for at komme foran i køen. Samtidig er SKAT stort set usynlig.

- Vi må desværre konstatere, at myndighederne er alt for passive over for truslen fra udenlandske virksomheder, og det må høre op. For eksempel mangler der langt større belysning af problemets omfang, ligesom skattemyndighederne må lave en målrettet kontrolindsats på landets villaveje, hvor problemet er størst.

Politiske tiltag
Ifølge Dansk Byggeri er en øget kontrolindsats imidlertid langt fra nok til at bekæmpe problemet med udenlandske virksomheders skattesnyd - der må også politiske tiltag til.

- Forbrugerne må have større medansvar for, at arbejdet foregår på lovlige vilkår. Dels bør det gøres ulovligt at betale kontant, når man køber arbejder for over 10.000 kr. Herved kan vi bekæmpe sort arbejde, som ofte betales kontant. Dels bør det være forbrugeren i stedet for virksomheden, der skal indbetale momsen til SKAT for at forhindre, at udenlandske virksomheder efterfølgende rejser hjem fra momsregningen, slutter Henrik Keinicke.

Læs mere i Dansk Byggeri Barometer 8/2011 : http://bit.ly/nKii0A

Kontakt
Henrik Keinicke, erhvervspolitisk konsulent, tlf. 72 16 02 24
Anja Binderup, chefkonsulent, tlf. 25 66 63 07

Fakta
Problemet med de kriminelle udenlandske virksomheder er størst i Hovedstadsområdet, hvor hele 92 % af byggevirksomhederne svarer, at de føler sig truet af unfair konkurrence fra udlandet. Derfor er det tvingende nødvendigt, at især de nordsjællandske villaveje kommer under skattevæsenets lup.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater