Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/08-11   -   Pressemeddelelse

Energirenovering er en win-win-situation

Ejendomme fra 1970'erne stiger i værdi, når de energirenoveres, viser undersøgelse. Dermed høster boligejeren både gevinsten af lavere el- og varmeregninger og får oven i købet mere for huset, når det sælges.

Stigende energipriser, klimaforandringer og målet om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050. Der er masser af gode grunde til at energirenovere sit hus, og nu kommer der endnu en. En ny undersøgelse fra EDC mæglerne viser nemlig, at en parcelhusejer med et hus fra 1970'erne i gennemsnit kan spare 15.000 kroner på energiregningen og samtidig øge værdien af boligen med 172.000 kroner.

- Der er efterhånden ingen undskyldning for ikke at energirenovere sin bolig, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Han understreger, at boligejerne er de vigtigste aktører, hvis Danmark skal nå målet om at bliver CO2-neutralt, og at det især er i de ældre boliger, at der kan hentes både energi- og økonomiske gevinster.

- Går man med tanker om at renovere sin bolig, er det en rigtig god idé at kontakte en af de mere end 1.000 uddannede energivejledere. De kan give råd og vejledning om, hvilke løsninger man bør vælge, siger Michael H. Nielsen.

Michael H. Nielsen peger desuden på, at man kan benytte den nye fradragsordning i BoligJobplanen i forbindelse med energirenovering.

- Ordningen giver hver voksen i husstanden mulighed for at trække lønudgifter til håndværkere på op til 15.000 kroner fra i skat. Så med fradrag og udsigt til en lavere el- og varmeregninger samt en højere salgspris for ejendommen, kan man vist kun sige, at energirenovering er blevet en win-win-situation, siger Michael H. Nielsen.


Kontakt
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, tlf. 20 28 52 64
Chefkonsulent Anja Binderup, Dansk Byggeri, tlf. 21 46 62 16

Om undersøgelsen
Ejendomsmæglerne fra EDC har hver især vurderet to standard 70'er huse for det lokalområde, de selv er eksperter i: Det ene hus er ikke moderniseret hvad angår energi og har derfor et G-mærke. Det andet er energioptimeret med efterisolering af gulv, loft og ydervægge, der er nye vinduer og døre og alle hvidevarer er A-mærkede, hvilket betyder at huset har opnået et C-mærke. De to huse er i alle andre forhold ens (stand, størrelse, beliggenhed), således at de konstaterede prisforskelle alene kan henføres til energiforbedringerne.

Undersøgelsen baserer sig på huspriserne i 400 forskellige områder i Danmark og indberetninger fra over 240 EDC-butikker. I gennemsnit er et 1970'er parcelhus med nye energirigtige døre, vinduer, efterisolering og A-mærkede hvidevarer 11 procent mere værd end et tilsvarende ikke-renoveret hus med samme beliggenhed. Oveni værdiforøgelsen kommer de løbende besparelser på el, varme og vand på gennemsnitligt 15.000 kroner.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater