Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-11   -   Pressemeddelelse

Vinduer af muligheder

Også Danske Byggematerialer mener, at regeringsgrundlaget giver anledning til optimisme. Offentlige fremrykninger og gennemgående fokus på grøn innovation og forskning bør stimulere efterspørgslen efter energirigtige materialer

- Det er værd at bemærke, at Danmarks nye statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin åbningstale indtil flere gange nævnte vinduer som en vej til energioptimering ved nybyggeri og renovering. Det lover godt og må betyde, at der vil være fokus på industriens evne til at levere de rigtige varer til gavn for såvel hjemmemarkedet som eksportmarkeder, siger branchedirektør Per Thomas Dahl, Danske Byggematerialer.

I åbningstalen lovede Helle Thorning-Schmidt blandt andet, at der vil blive givet "tilskud til, at private boliger kan få et energirigtigt løft. Det kan fx være nye vinduer, der sparer på varmen. Det kan være jordvarme eller bedre isolering. Ting, som vil gavne den enkeltes varmeregning. Og vores fælles miljø. Og som vil skabe job." Statsministeren gik videre og sagde:

"Og vi skal skubbe på væksten gennem kloge offentlige indkøb og intelligent regulering. Hvis vi fx stiller krav om, at vinduerne i offentlige bygninger skal være energirigtige. Og samtidig indretter vores lovgivning, så det er dyrt at fråse med energien. Og samtidig giver forskningspenge til energiteknologi. Så vil det skubbe på udviklingen af nye og bedre vinduer. "

Det er naturligvis musik i de byggevareproducerende virksomheders øren, og Per Thomas Dahl kan på den baggrund bedre forlige sig med, at den eksisterende BoligJobplan udfases og erstattes af en tilskudsordning til energieffektiviseringer.

- Boligjobplanen vil blive udfaset inden den for alvor har fået effekt. Men vi tror på, at en tilskudsordning for rene energiforbedringer også vil være attraktiv for mange. Vi ser meget positivt på, at regeringen er opmærksom på, at byggematerialer er medvirkende til at kunne optimere og udvikle såvel nyt som eksisterende byggeri.

Og der skal ifølge Per Thomas Dahl ikke herske tvivl om, at branchen står klar til at påtage sig udfordringerne og bidrage til øget innovation på området.

-Jo mere efterspørgslen stimuleres, des bedre muligheder har vi for at få sat gang i investeringer til gavn for produktudviklingen, understreger Per Thomas Dahl og annoncerer, at Danske Byggematerialer står parat med et konstruktivt forslag om et straksfradrag for innovation, som aktivt vil bidrage til at sikre bedre økonomiske muligheder for produktudvikling.

Kontakt
Branchedirektør Per Thomas Dahl, Danske Byggematerialer, telefon 22 41 50 49

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater