Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-11   -   Pressemeddelelse

Dyr finanslovsaftale om praktikpladser

Regeringen vil bruge 2,6 mia. kr. på 10.400 ekstra praktikpladser. Det er omtrent ¼ million kr. pr. praktikplads. De 2,3 mia. kr. betales af arbejdsgiverne

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har indgået "Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012". En aftale, der for en tid har skudt sociale klausuler til hjørne, sikrer flere skolepraktikpladser og viderefører praktikpladspræmien - hvor virksomheder får op til 70.000 kr. for at indgå en uddannelsesaftale.

Dansk Byggeri er glade for, at planerne om sociale klausuler er sat på stand by, og at der i stedet nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan sociale klausuler eventuelt kan anvendes. Til gengæld er der mere skepsis overfor at bibeholde praktikpladspræmien i sin nuværende form, da det er en meget dyr præmie, hvis effekt ikke er dokumenteret. I 2012 vil den koste 2,3 mia. kr. som skal finansieres af en stigning i arbejdsgivernes AER-bidrag på ca. 390 kr.

- Praktikpladspræmien har øget antallet af praktikpladser, men vi så gerne, at ordningen blev justeret så det kun var lange aftaler, der blev præmieret. Det ville give incitament til at tegne fulde uddannelsesaftaler, hvor lærlingen slutter med et svendebrev og undgår perioder i skolepraktik. Samtidig ville det være billigere for AER og dermed arbejdsgiverne, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

En anden del af aftalen handler om 3000 ekstra skolepraktikpladser, så erhvervsskoleelever kan færdiggøre deres uddannelser.

- Skolepraktikken er en nødvendig buffer i krisetider, derfor er det fornuftigt at sikre ekstra skolepraktikpladser. Vi er også glade for, at der med aftalen sættes fokus på at forbedre kvaliteten i skolepraktikken, slutter Louise Pihl.

Kontakt
Afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri, telefon 25 66 63 12
Pressechef Mogens Hjelm. Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater