Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/01-12   -   Pressemeddelelse

Betalingsring - på vej mod løsning eller opløsning

Dansk Byggeri noterer sig med stor tilfredshed, at statsministeren sår tvivl om betalingsringens udformning.

- Det er glædeligt, at statsministeren har ladet sig påvirke af diskussionen om betalingsringen, det bør hun også. Den vil påvirke flere hundrede tusinde borgere hver dag. Derfor ser vi i Dansk Byggeri frem til at blive inviteret til den nødvendige dialog, der kan sikre, at den endelige løsning bliver brugbar for både borgere og virksomheder, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Torben Liborius savner dog fortsat at få et mere klart billede af de forhold, som især har fået statsministeren til at tøve.

- Det er uklart, hvilken løsning Helle Thorning Schmidt betegner som "ikke perfekt". Vi tillader os dog at antage, at det er det forslag, der var fremme under valgkampen, og så er vi helt enige med statsministeren. Det forslag er nemlig alene en skatteskrue, der vil gøre det meget dyrt både at bo og arbejde i København. Det er vigtigt, at en betalingsring bliver udformet så den reducerer trængsel og ikke blot øger udgifterne for borgere og virksomheder.

Dansk Byggeri forventer, at der blandt socialdemokraterne er en klar bevidsthed om fornuften i at udbygge både den kollektive trafik og infrastrukturen før en betalingsring etableres. Uden en sådan prioritering vil borgerne ikke få et reelt alternativ til at betale dyre bompenge, og det vil lukke virksomheder og skabe flere ledige.

- Der er brug for at holde fast i den rigtige rækkefølge for investeringerne. Når der er etableret en konkurrencedygtig kollektiv trafik og en god infrastruktur kan det jo være, at der slet ikke er behov for en betalingsring for at reducere trængslen, pointerer Torben Liborius.

Kontakt:
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, telefon 23 32 34 95
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater