Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/02-12   -   Pressemeddelelse

Bedre organisering af den kollektive trafik

Med den bundforkerte betalingsring begravet bliver der plads til at drøfte, hvordan vi intelligent fremmer en bedre trafikafvikling i Hovedstadsområdet

Dansk Byggeri roser regeringen for at begrave et misfoster, nemlig betalingsringen, som alt for længe har skygget for de reelle problemer, der faktisk kræver løsninger. Det er nødvendig at finde gennemtænkte løsninger, som kan bidrage til at forbedre mobilitet og tilgængelighed i København.

- Vi må se på andre løsninger, fordi betalingsringen ikke reelt virker i forhold til at begrænse trængsel. Det har vist sig at være en alt for dyr løsning - forbundet med for store omkostninger ved opkrævning af bompenge. Vi skal i stedet udbygge infrastruktur og den kollektive trafik på alle områder, så mange flere oplever fornuftige alternativer og en mere effektiv afvikling af trafikken, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Regeringen lægger op til investeringer, som vil forbedre den kollektive transport, og for Dansk Byggeri har det været et kardinalpunkt, at netop en velfungerende infrastruktur og et kollektiv transport i klasse med andre storbyer er forudsætninger for at sætte ind mod trængsel.

Regeringen har bebudet en kommission, der skal komme med anbefalinger.

- Vi vil gå konstruktivt ind i debatten om den nye kommission og være med til at finde de samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsninger på trængselsproblemerne. Fx ved at sætte gang i en havnetunnel, mere intelligente trafiklys, bedre koordinering af vejarbejde, bedre trafikplanlægning, udbygning af den kollektive transport, flere parkeringspladser ved stationerne og på sigt også road pricing kombineret med en omlægning af bilafgifterne, slutter Torben Liborius

Kontakt:
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, telefon 23 32 34 95
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater