Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/02-12   -   Pressemeddelelse

Ja tak til flere grønne byggerier

Europa-Parlamentet sagde i dag ja til, at medlemslandene skal energirenovere både statslige og kommunale bygninger. Og det er vigtigt for både miljøet og beskæftigelsen, lyder det fra Dansk Byggeri
CO2-neutrale rådhuse, børnehaver med nye lavenergiruder og plejecentre, der efterisoleres. Det bliver fremtiden i kommunerne, hvis det står til Europa-Parlamentet, som i dag besluttede, at både kommunerne og staten skal energirenovere deres bygninger. Direktivet kan være med til at sikre, at Danmark og resten af EU kan skære 20 procent af deres samlede energiforbrug og samtidig skabe vækst og nye arbejdspladser.

- Beregninger viser, at hvis direktivet vedtages, kan det generere to millioner job i Europa. Det vil i den grad kunne mærkes på beskæftigelsen - også lokalt ude i kommunerne. Derfor håber Dansk Byggeri, at EU kan blive enige om et ambitiøst energieffektiviseringsdirektiv, siger chefkonsulent hos Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

Ministerrådet ønsker dog kun at stille krav til, at staten energirenoverer deres bygninger, og derfor går en proces nu i gang, hvor EU-Parlamentet skal forsøge at overbevise medlemslandene i Rådet om, at både statslige og kommunale bygninger skal energirenoveres.

- Der er lagt op til svære forhandlinger, men vi opfordrer det danske formandskab og de danske parlamentsmedlemmer til at trække Rådet nærmere Europa-Parlamentet. Hvis det lykkes, vil det skabe vækst i kommunerne, og det har vi brug for her under lavkonjunkturen, siger chefkonsulent hos dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

Efter Europa-Parlamentets afstemning om energieffektivitet i dag starter EU-Parlamentets forhandlinger med medlemslandene i Ministerrådet.

Kontakt:
Chefkonsulent hos Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen, telefon 23 28 49 13

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater