21/03-12 - Pressemeddelelse

Ultimativ energieffektivisering

En tommelfingerregel siger, at hvis grundværdien udgør mere end halvdelen af ejendomsværdien, vil det ofte kunne betale sig at rive ned og bygge nyt

Danskernes forbrug af el og varme skal allerede i 2035 være baseret på vedvarende energi. Det vil betyde, at hele den eksisterende bygningsbestand vil blive hastigt forældet i de kommende år.

Drift af bygninger udgør 40 procent af det samlede energiforbrug, og bygningsbestanden står derfor over for en omfattende energirenovering, som skal gennemføres på blot 23 år. En del af omstillingen til vedvarende energikilder sker gennem energiselskaber - men det vil ikke være nok til at nå i mål og heller ikke altid være den samfundsøkonomisk mest fornuftige vej.

I stedet skal en stor del af denne energiomlægning ske ad tre spor. For det første skal energiforbruget reduceres ved at udskifte eksisterende bygningsdele og installationer med mere energieffektive løsninger. For det andet skal vedvarende energikilder ind som en integreret del af bygningerne i form af lokal energiproduktion fra sol, jord og vind m.m. For det tredje skal forbruget af energi i bygninger styres intelligent. Der skal både kunne lagres energi og ske en forskydning af energiforbruget, så der er balance mellem forbruget og den skiftende indvinding af vedvarende energi.

Men der er også et fjerde spor, som bør betrædes, hvis de ambitiøse mål skal nås. Det handler om, at det i en række situationer vil være mere fornuftigt at nedrive bygninger - enten fordi de er for dyre at gøre energieffektive eller fordi de har en beliggenhed, som gør det uinteressant for ejere at foretage de nødvendige investeringer.

Vi har set en tendens til denne form for ultimativ energirenovering. Fx fortæller en række af de større typehusproducenter, at næsten tre ud af fire nybyggede parcelhuse er placeret på grunde, som er blevet byggemodnet gennem en forudgående nedrivning. En tommelfingerregel siger, at hvis grundværdien udgør mere end halvdelen af ejendomsværdien, vil det ofte kunne betale sig at rive ned og bygge nyt - især i områder med høje grundværdier i og omkring de større byer. I den anden ende af skalaen har vi set et stigende antal eksempler på ejendomme, der har en beliggenhed, som er så lidt eftertragtet, at ingen vil bekoste vedligeholdelse.

Det er altså berettiget at bringe spørgsmålet om nedrivninger af bygninger højere op på dagsordnen og vurdere, om der er behov for supplerende incitamenter, der kan understøtte denne naturlige fornyelse af vores bygningsmasse.

Det kan fx ske ved en præmiering af nye bygninger, der lever op til den bedste energistandard. Det vil samtidig stimulere innovation og udvikling af markedet for energieffektive bygninger. Man kunne også forestille sig at kreditinstitutterne spiller mere aktivt med i forhold til at fremme en proces, hvor udtjente bygninger bliver afløst af nye og tidssvarende bygninger.

De forfaldne bygninger i udkantsområder kunne indtil sidste år opnå støtte gennem en nedrivningspulje på finansloven, og det er vel et instrument, der kan bringes i spil igen.

Dette blot for at få slået fast, at vi må have alle nuancer og muligheder - altså også den ultimative nedrivning - med, når vi i de kommende årtier skal omstille energiforsyningen til C02 neutrale energikilder.