Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/05-12   -   Pressemeddelelse

En bom løser genbrugspladsens problemer

Hvis kommunerne stiller en bom op på deres genbrugspladser, så slipper de en gang for alle for snyderi. Affaldshåndtering koster penge, og derfor skal virksomhederne også betale, hvis de bruger den kommunale genbrugsplads, mener Dansk Byggeri

- Det er jo et udtryk for, at der bliver ført for lidt kontrol på genbrugspladserne. Derfor er der behov for, at kommunerne laver adgangskontrol, eksempelvis med en bom, så det ikke er muligt at køre ind på genbrugspladsen, hvis ikke man har betalt. Man går jo heller ikke i biografen uden at vise en billet. Det er ganske enkelt og en fair måde at gøre det på, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Brancheforeningen Renosam undrer sig i dag over, at ud af 100.000 mulige virksomheder i Storkøbenhavn, er der kun 1.000, som betaler for at komme af med deres affald på de kommunale genbrugspladser. Og en løsning, hvor en bom sørger for, at alle betaler har flere fordele.

- Med effektiv adgangskontrol vil kommunerne også løse det problem, at mange udenlandske håndværkere glemmer at betale for at benytte genbrugspladsen, siger Torben Liborius.

Uanset hvem, der ikke betaler, er det unfair konkurrence både mellem håndværksvirksomhederne og i forhold til de private affaldsvirksomheder, og derfor bør kommunerne sikre betaling.

- Jeg kan ikke sige, hvorfor der ikke er flere virksomheder i Storkøbenhavn, som har tilmeldt sig ordningen, og det er jo ikke kun håndværkere, som benytter genbrugspladsen. Men vi vil minde vores medlemmer om, at de skal melde sig til og betale, hvis de bruger genbrugspladsen, siger Torben Liborius.

Kontakt:
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, telefon 23 32 34 95
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater