Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-12   -   Pressemeddelelse

Håndværkere slipper fri af topskattefælden

Det er vigtigt at fasholde angrebene på topskatten. Til gengæld rammer regeringen ikke målet ved at halvere beløbet for rejsegodtgørelse. Det forslag vil ifølge Dansk Byggeri betyde mindre mobilitet for den danske arbejdskraft, og så vil udenlandsk arbejdskraft - stik mod hensigten - tage over
En kvart million danskere slipper for at betale topskat.

- Det er ganske mange, og regeringen bør roses for at klø på med at skubbe grænsen for topskat op ad. For byggeriets ansatte har topskatten været en uforståelig skattefælde, der har virket negativt i forhold til at yde den ekstra indsats. For få år siden ville 40 % af håndværkerne blive ramt af topskat, hvis de arbejdede mere. Det tal er reduceret og vil blive reduceret yderligere. Det er den rigtige linje at følge, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Lars Storr-Hansen gør dog også opmærksom på, at selv om man gør det mere attraktivt at arbejde, så sker det på en dyr måde. Han er således godt bekymret over fordoblingen af det i forvejen meget dyre beskæftigelsesfradrag.

- Vi anerkender formålet, som handler om at belønne det at tage et arbejde - et forslag, som skal forstås i sammenhæng med signalerne om tilbageholdenhed på overførselsindkomsterne.

Til gengæld er der ifølge Dansk Byggeri tale om en decideret kikser med forslaget om at reducere rejsefradraget. Forslaget vil skabe mere stivhed på arbejdsmarkedet og vil ikke virke i forhold til sin hensigt, nemlig at gøre dansk arbejdskraft konkurrencedygtig med udenlandsk.

- Regeringen vurderer selv, at halvdelen af fradraget bruges af udlændinge, så halvdelen rammer altså dansk arbejdskraft. Og vi forventer, at den rammer hårdere her, for udenlandsk arbejdskraft vil fortsat finde Danmark attraktiv. Meget tyder således på, at forslaget først og fremmest vil betyde mindre mobilitet for dansk arbejdskraft, siger Lars Storr-Hansen og peger på, at finansieringsbidraget tilmed er meget beskedent.

Lars Storr-Hansen peger videre på, at det er godt at tale om øgede fradrag for investeringer.

- Det håber vi så på vil komme til at gælde både maskiner og energiinvesteringer. Men for erhvervslivet generelt er det dog problematisk at øge bankernes udgifter i en tid, hvor vi prøver at få dem til at låne mere ud, og på den lange bane er Dansk Byggeri bekymret over reduktionen af rentefradraget, der vil ramme boligmarkedet - fx boligforbedringer, hvor renoveringstakten må forventes at blive lidt lavere.

Kontakt:
Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, telefon 41 19 33 04
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater