Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-12   -   Pressemeddelelse

Kommuneaftale sikrer tør kælder og arbejdspladser

Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 vil både give flere arbejdspladser og sikre os mod oversvømmelser. Dansk Byggeri glæder sig over, at der allerede fra næste år skal investeres i klimasikring af veje og bygninger

- Regeringen og kommunerne har her vist rettidig omhu ved at prioritere investeringer, der sikrer, at Danmark ikke går i stå, når et skybrud rammer os. Samtidig falder investeringerne på et tidspunkt, hvor der er brug for den vækst og de arbejdspladser som følger med, siger Branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

Dansk Byggeri glæder sig over, at kommunerne og regeringen er blevet enige om, at der allerede fra næste år skal investeres 2,5 milliarder kroner ekstra i kanaler, vandbassiner og andre klimatiltag. Ud over at sikre Danmark mod oversvømmelse, så betyder det også nye arbejdspladser.

2,5 milliarder kroner er et pænt løft, og Dansk Byggeri håber, at der er tale om nye penge, og at det sikres, at puljen ikke erstatter allerede eksisterende kommunale investeringer. Faktisk burde det være en permanent forøgelse mindst frem til 2020, for investeringerne betaler sig på den lange bane.

- Vi bliver nødt til at forberede os på de kommende klimaforandringer, og det er billigere at forebygge end at udbedre skaderne i bagefter. Kommuneaftalen betyder, at vi allerede næste år kan gå i gang med arbejdet. På den lange bane vil det give Danmark en fordel, at vi er bedre rustet, så der sker mindre og færre skader, og vores virksomheder ikke går i stå, når skybruddet rammer, siger Niels Nielsen.

Aftalen åbner også for, at de økonomiske garantier kan løbe i 40 år og ikke som i dag kun 25 år. Det er godt og vigtigt, for der er i dag ikke overensstemmelse mellem levetiden og finansieringsperioden.

- I dag investeres der for lidt, blandt andet fordi lånene skal betales tilbage hurtigere, end betalingen fra brugerne kommer ind. De betaler jo hvert år, mens afdrag på lånet skal presses sammen på den halve tid, siger Niels Nielsen.

Kontakt:
Branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen, telefon 25 66 63 14
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater