Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/07-12   -   Pressemeddelelse

Mål og midler hænger ikke samme

Med regeringens kurs for offentlig-privat samarbejde må man konstatere, at der savner sammenhæng mellem mål og midler. Regeringen vælger med den ene hånd at fjerne alle de midler, der virker, men fastholder samtidig målet om at øge andelen af konkurrenceudsættelse i kommunerne. Ord og handling hænger ikke sammen.

Først aflivede man med kommuneaftalen den tidligere forpligtende målsætning på beskedne 31,5 procent. Et værktøj, der faktisk har virket, og som har været med til at fastholde et fokus på den mest effektive opgaveløsning. Samtidig styrker man det offentlige-offentlige samarbejde på bekostning af de offentlige-private samarbejder ved at gøre det lettere for kommuner at handle med hinanden.

Nu vil regeringen med et nyt lovforslag også fjerne kommunernes krav til at udarbejde udbudsstrategier. Det vil sige, at kommunerne hverken forpligtes til at tage stilling til konkurrenceudsættelse, eller til at fastsætte konkrete mål for at øge konkurrencen. Selvom dette værktøj jo ellers fint flugter med regeringens ambition om, at udbud fremover skal bero på en lokal vurdering.

I lovforslaget begrunder man beslutningen med, at udbudsstrategierne er et unødigt bureaukratisk led. Det er særligt interessant, når samme regeringen netop har sendt et forslag i høring om ligestillingskrav til virksomheders årsregnskaber, hvor de nu bl.a. skal opstille måltal for at øge andelen af kvinder i ledelse, samt redegøre for fremskridtet.

Så når det handler om anvendelsen af borgernes skattekroner, skal der ingen krav være, men når det handler om private virksomheders sammensætning af ledelse, vil man gerne stille krav og kræve redegørelser - hvem sagde "bureaukratisk led"? Man anerkender altså, at handleplaner, måltal og redegørelser virker, bare ikke når det kommer til kommunerne.

I det lys er det ren ønsketænkning når regeringen siger, at den fastholder et mål om at øge andelen af konkurrenceudsættelse i kommunerne, men ikke er villig til at tage de nødvendige midler i brug.

Man må derfor spørge sig selv, om målet for regeringen i virkeligheden er, at udbud fremover skal være rene tilfældigheder. For det er det resultat man får med de midler - eller mangel på samme - regeringen bringer i anvendelse. Og det er en skam, for det er jo vores fælles skattekroner, der bliver brændt af på den konto.

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater