Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/11-12   -   Pressemeddelelse

Så er vejen til erhvervsobligationer udstukket

Den politiske vej til erhvervsobligationer er køreklar, efter organisationerne har afleveret deres anbefalinger. Det glæder ikke mindst i byggeriet, hvor mange virksomheder har været hårdt ramt af manglende adgang til finansiering

Da konjunkturerne gik i negativ, oplevede bygge- og anlægssektoren fra dag ét betydelige problemer med at skaffe kreditter og arbejdskapital. Og der er ingen tvivl om, at branchen alene på den konto har oplevet tabte ordrer og konkurser.

- Mange virksomheder har længe kigget utålmodigt efter politiske initiativer, der kunne lette adgangen til kapital. I Dansk Byggeri har vi forståelse for denne utålmodighed, og vi må erkende at processen har været lang. Så meget desto vigtigere er det, at politikerne nu griber bolden og spæner den i mål, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri var blandt anbefalerne af politiske initiativer, hvor der i lovgivningen bliver skabt mulighed for at udstede erhvervsobligationer. Med en statslig bagstopper vil man på den måde øge udbuddet af arbejdskapital til virksomhederne og samtidig lette presset på den traditionelle bankfinansiering.

- Vi er ikke i tvivl om, at der i en rum tid endnu vil være behov for at stille alternative finansieringskilder til rådighed. Der er fortsat stor usikkerhed i bankverdenen, som betyder, at den traditionelle bankvirksomhed er for tilbageholdende med kreditter til selv banale transporter og garantier, fortæller Torben Liborius og slår fast:

- Derfor kan vi også være bekymret i forhold til en fuldstændig markedsmæssig prisfastsættelse af erhvervsobligationer fra dag ét, fordi vi ganske enkelt frygter, at prisen kan blive for høj. I forhold til at hjælpe virksomhederne til nødvendig arbejdskapital vil det derfor være hensigtsmæssigt, at staten i startfasen låner lidt ud af sin kreditværdighed ved at yde en delgaranti, indtil markedet har lært produktet at kende og set, at kreditvurderingen sker ansvarligt.

- Det vil være en beskeden men meget perspektivrig form for erhvervsstøtte. Vi håber derfor nu på, at politikenerne hurtigt får smidt et forslag i lovmøllen og serveret for virksomhederne til gavn for vækst og aktivitet.

Kontakt
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, telefon 23 32 34 95

Relevant information

http://www.danskbyggeri.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater