Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/10-13   -   Pressemeddelelse

Forbrugerne holder fast - der er tillid til økonomien

Fem måneder i træk med positive forbrugerforventninger viser i følge Dansk Byggeri, at der er tale om en tendens. Stigende tiltro i befolkningen til såvel egen økonomi som samfundsøkonomien er godt nyt, da tendensen kan være selvforstærkende. Nu venter vi så på, at forbrugernes optimisme smitter af på byggeriet

Forbrugertillidsindikatoren er en målestok for, hvordan befolkningen vurderer den aktuelle og fremtidige situation dels for egen økonomi og dels for samfundsøkonomien. Og der er positive forventninger hos forbrugerne viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Indikatoren har i fire måneder nu ligget omkring +5, og det lover godt, mener cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

- Forbrugertilliden er ganske vist en af de såkaldt bløde indikatorer, men til gengæld har den historisk vist sig at være en meget realistisk og nøgtern bedømmelse af dansk økonomi. Og med nu fem måneder i træk, hvor det markant positive stemningsskift hos forbrugerne er blevet fastholdt, tør man godt tro på en varig bedring for dansk økonomi, siger Bo Sandberg og fortsætter:

- Det er værd at bemærke, at positive stemningsskift er bredt funderet - forventningerne til både egen økonomisk situation, samfundsøkonomien og ledigheden er alle blevet bedre i løbet af de seneste 5 måneder. Og netop den store jobusikkerhed i både den private og offentlige sektor har været en af de store vækstdræbere i de senere år, da denne usikkerhed aflejrede sig i megen negativ forbrugerpsykologi, fastslår Bo Sandberg.

Bedste bedømmelse siden finanskrisens start
Forbrugerindikatoren er sammensat af mange forventninger, hvoraf Dansk Byggeri hæfter sig ved, at forbrugerne især har stor tillid til forbedringen af dansk økonomi generelt. Med et nettotal på 18,5 er det den mest positive bedømmelse siden 2009.
Dansk Byggeri vurderer, at optimismen hos forbrugerne før eller siden vil resultere i et højere privatforbrug. Ikke mindst er det bemærkelsesværdigt, at forbrugerne nu - som en stabil tendens - forventer faldende ledighed.

- Mens der således er positive vurderinger af egen økonomi og samfundsøkonomi, er selve forbrugeradfærden her og nu mere broget. For dagens indikatorer viser også, at forbrugerne ikke i større omfang end tidligere vil investere i større forbrugsgoder, de vil tværtimod fortsat spare mere op. Finanskrisens markante skift i adfærd fra forbrug til opsparing ser derfor ikke ud til at vende med et snuptag. Der er dog næppe tvivl om, at bedre polstret privatøkonomi før eller siden vil kaste aktivitet af sig - også i bygge- og anlægsbranchen, hvor man fortsat i 2013 og 2014 kan nyde godt af fradragsmulighederne i BoligJobordningen, slutter Bo Sandberg.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater