Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-13   -   Pressemeddelelse

Storbymentalitet presser boligmarkedet

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der på landsplan vil mangle omkring 130.000 boliger frem mod 2020. Det er især tilflytning til de større byer, en større andel ældre og en generel befolkningstilvækst, der presser boligmarkedet

Flere danskere drømmer om en bolig i Aarhus, Odense eller København, men den drøm kan blive svær at få opfyldt for mange af de håbefulde tilflyttere. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser nemlig, at Danmark har behov for 130.000 flere boliger frem mod 2020. Samtidig er der behov for at rive 35.000 boliger ned og bygge dem op på ny, fordi de er for nedslidte.

- Selvom byggeprojekter er i gang i flere byer, så er det ikke nok til at følge med den stigende efterspørgsel på boliger alle steder. Især i Aarhus, Odense og København kan det gå hen og blive yderst vanskeligt at finde en bolig, hvis ikke flere byggekraner og håndværkere bliver sat i arbejde. En realitet, som allerede nu er begyndt at presse priserne op på alt fra studieboliger over ældreboliger til almindelige lejligheder, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.

Ud over danskernes drøm om en storbytilværelse er en større andel ældre og en generel befolkningstilvækst med til at skabe behovet for flere boliger.

- Vi bliver flere og flere, og vi levere længere og længere. Det skaber yderligere pres på boligmarkedet. Kommunerne er nødt til at tænke frem i tiden. Nye hjem bliver ikke skabt fra dag til dag, og med flere nye indbyggere bliver der også behov for flere institutioner, ny infrastruktur og kulturelle tilbud, så derfor skal de have gang i byggeriet nu. Hvis kommunerne ikke griber den chance nu, risikerer de at gå glip af et stort vækstpotentiale, siger Maria Schougaard Berntsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater