Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/01-14   -   Pressemeddelelse

Tvang giver kun 4-6 praktikpladser pr. kommune

Flere medier skriver i dag på baggrund af en analyse fra tænketanken Cevea, at der er potentiale til 4400 ekstra praktikpladser i 2014, hvis virksomhederne bliver pålagt lærlingekrav. Dansk Byggeri kalder analysen urealistisk og har svært ved at se ideen i at tvinge virksomhederne

I 2014 bygger det offentlige for 44 mia. kr. På baggrund af det tal har tænketanken Cevea opstillet fem scenarier for, hvor mange ekstra praktikpladser det ville give, hvis man pålægger virksomheder lærlingekrav. I det mest optimistiske scenarie vil det give 4400 i år, hvis man regner med, at 10 % af de beskæftigede er lærlinge.

Efterfølgende har flere medier brugt det scenarie, selvom Cevea ikke kalder det scenarie realistisk. Cevea angiver selv to scenarier som mest realistiske, og i de to scenarier vil det give hhv. 450 og 600 ekstra praktikpladser ude i kommunerne, hvis man kræver uddannelsesklausuler på offentlige projekter.

- Fordelt på 98 kommuner giver det altså ca. 4-6 praktikpladser pr. kommune. Med et så lille antal giver det ikke mening at tvinge virksomhederne til at oprette pladser. Det antal, som bliver nævnt i medierne, er altså blæst helt op uden at have hold i virkeligheden, siger Louise Pihl, der er afdelingschef i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri mener derimod, at der er langt mere at vinde ved at indføre partnerskabsaftaler med kommunerne og erhvervsskolerne. I et sådant samarbejde forpligter partnere sig til at arbejde sammen om at oprette praktikpladser på et frivilligt grundlag.

- Det er langt mere hensigtsmæssigt at lade virksomhederne tage lærlinge ind på frivillig basis, som vi har haft succes med i en række kommuner. Bygge- og anlægsbranchen tager i forvejen et rigtig stort ansvar med at uddanne mange unge, og med partnerskabsaftalerne bygger vi videre på den tradition og får endnu flere virksomheder til at uddanne, siger Louise Pihl og fortsætter:

- Man må ikke tro, at praktikpladsmanglen bare forsvinder, fordi man indfører uddannelsesklausuler. Klausulerne er ingen garanti for flere praktikpladser, tværtimod risikerer vi, at virksomheder venter med at tage lærlinge ind, fordi de er bange for ved fremtidige opgaver at blive mødt med et krav.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater