09/01-14   -   Pressemeddelelse

Infrastruktur skal kunne betale sig

Det er ifølge Dansk Byggeri spot-on, når Produktivitetskommissionen sætter spørgsmål ved, om vi bruger pengene på infrastruktur fornuftigt. Der er behov for i højere grad at prioritere efter det samfundsøkonomiske afkast, siger Lars Storr-Hansen; Dansk Byggeri

Dansk Byggeri bakker op om anbefalingerne og kritikken fra Produktivitetskommissionen, som i en rapport om investeringer i infrastruktur er kritiske over for en række nye og igangværende projekter. Kommissionen mener ganske enkelt ikke, at disse projekter giver det samfundsøkonomiske afkast, som man bør kunne forlange.

Produktivitetskommissionen anbefaler derfor en bedre prioritering af investeringerne, så pengene bruges der, hvor der er størst trængsel og i korridorer med meget trafik. Der vil dermed blive tale om investeringer, der øger sammenhængen i og mellem geografiske områder med stor koncentration af økonomisk aktivitet.

- Vi er helt enig med kommissionen, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, og tilføjer:

- Der er grænser for, hvor mange penge samfundet kan bruge på udbygning af infrastrukturen. Derfor er det naturligt og nødvendigt at prioritere, så pengene bliver brugt bedst muligt. Det er således vigtigt, at beslutningsgrundlaget bygger på samfundsøkonomiske analyser, så projekter, der forventes at have et højt samfundsøkonomisk afkast, gennemføres. De projekter, hvor pengene ikke passer, bør man slet ikke sætte igang, siger Lars Storr-Hansen.

Ifølge Produktivitetskommissionen kan samfundets tab som følge af offentlige investeringer i urentable infrastrukturprojekter de sidste ti år opgøres til 21 mia. kr.

- Et så stort beløb skal give politiske panderynker, såfremt der er klar dokumentation for, at investeringerne er unødige. Det er fx flere penge, end det koster at anlægge en stærkt savnet østlig omfartsvej i København, siger Lars Storr-Hansen.

Han roser kommissionen for i større omfang at anbefale konsekvensberegninger, når delelementer af større projekter udelades. Hvis en delstrækning af en vejforbindelse eller en bro ikke bliver ordentligt vedligeholdt eller erstattet af en ny forbindelse, så kan det fx have store omkostninger for både borgere og erhvervslivet.

- Og når vi bruger mange penge på en Femern-forbindelse, så har det store konsekvenser, når gevinsten ikke kan opnås før langt senere på grund af manglende jernbane- og vejudbygning på den tyske side, siger Lars Storr-Hansen med henvisning til det forhold, at jernbanetrafikken vil fortsætte over Fyn længe efter, at forbindelsen over Femern er etableret.