Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-14   -   Pressemeddelelse

2014 kan blive havnetunnellens år!

Produktivitetskommissionen anbefaler, at investeringer i infrastruktur skal prioriteres efter det samfundsøkonomiske afkast. Det passer som hånd i handske til den stærkt påkrævede havnetunnel i København, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Statsministeren har slået fast, at regeringen i den kommende vækstpakke vil lytte til produktivitetskommissionens anbefalinger. Det bør ifølge Dansk Byggeri give havnetunnellen et nyt momentum i 2014.

- I forvejen var Transportministeriets strategiske analyse af Østlig Ringvej fra december en vældig god nyhed set med havnetunnel-briller. Den viste nemlig et trods alt overkommeligt finansieringsbehov på 3,3 mia. kr. for 1. deletape af tunnelen fra Nordhavnsvej til Kløvermarken, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, som også er koordinator for den tværpolitiske forening, Københavnertunnelgruppen.

Produktivitetskommissionen har i sin nye rapport gentaget budskabet fra Infrastrukturkommissionen 2008 om, at infrastrukturinvesteringer skal prioriteres efter, hvor de gør størst samfundsøkonomisk gavn.

- Og det er primært i Hovedstadsområdet. Et budskab, der passer perfekt til den længe ventede københavnske havnetunnel, som altid har været karakteriseret ved bl.a. at skulle afhjælpe et akut trængselsproblem ved at lede eksisterende gennemkørende trafik mere hensigtsmæssigt udenom middelalderbyen i byens centrum - populært sagt, en trafikal "bypass" operation, forklarer Bo Sandberg og uddyber:

- Hvis ikke havnetunnelen i forvejen var stærkt tilstede på den politiske dagsorden, så kom den det i går med Produktivitetskommissionens rapport. For det er svært at opdrive en infrastrukturinvestering, der gør mere samfundsøkonomisk gavn end en havnetunnel, der leder trafikken mere intelligent udenom fx Kgs. Nytorv, så trængsel og spildtid i landets hovedstad mindskes.

Produktivitetskommissionen nævner konkret, at det samfundsøkonomiske afkast over en 50-årig periode skal have en forrentning på mindst 4 pct. for, at investeringen i deres optik kan karakteriseres som rentabel. Det lever havnetunnellen - selv med brugerbetaling for at benytte den - op til. Især er der positivt samfundsøkonomisk afkast for 1. deletape fra Nordhavnsvej via Nordhavn og Refshaleøen til Kløvermarken.

Ny rapport bygger oven på positiv havnetunnel-nyhed fra december
Under lidt mindre mediebevågenhed offentliggjorde Transportministeriet i december sin strategiske analyse af Østlig Ringvej/Havnetunnel i København. De to væsentligste budskaber var her:
At 1. etape af havnetunnellen har et samfundsøkonomisk afkast på 6,1 pct. selv når der kalkuleres med brugerbetaling, hvilket naturligvis - alt andet lige - mindsker brugen af tunnelen.
At bidrag fra bl.a. brugerbetaling og grundværdistigninger gør, at brutto-anlægsinvesteringen på 11,5 mia. kr. for 1. etape, resulterer i et resterende netto-finansieringsbehov på 3,3 mia. kr.
- Havnetunnellen kan blive en politisk joker i 2014. Linjeføringen er besluttet. Der er flertal for den i Københavns Borgerrepræsentation - og så står pensionskasserne i kø for at være med til at finansiere den. Flaskehalsen har længe peget mod Folketinget - og det gør den endnu kraftigere efter Produktivitetskommissionens anbefaling af at investere der, hvor der kan opnås mest samfundsøkonomisk gevinst, og efter statsministerens udmelding om, at regeringen i en kommende vækstpakke vil lytte til kommissionens anbefalinger. 2014 kan således ende med endelig at blive havnetunnellens år, siger Bo Sandberg.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater